- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
747

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Russiske Forhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Russiske Forhold

747

Koncessionen. Bezobrazoff skyndte sig da tilbage til St. Petersborg
og sendte Storhertugerne i Ilden med det Resultat, at Zaren ikke
alene gav Koncessionen, men selv anbragte flere Millioner i
Selskabet. Fra det Øjeblik var hans Stjerne i Opgaaende; ham var
det, der flk Alexieff udnævnt til Vicekonge, og ham var det, der
tillige med Plehwe stod bag ved Wittes Fald. Og sidst, men ikke
mindst: hans skæbnesvangre Indflydelse skyldes det mer end noget
andet, at Rusland saa blindt styrtede sig ind i en Krig, hvis
Virkninger det endnu er umuligt at overskue.

Og denne Krig, der føres om Landstrækninger, i hvilke
Rusland kun kan have en højst ringe kommerciel og strategisk Interesse,
vil koste Landet enorme Ofre i Blod og Lidelser. Naar saa Freden
engang sluttes, vil Rusland være saa ødelagt og udmattet, at det vil
være ude af Stand til at værge om sine virkelige Interesser i Persien
og Tyrkiet. Og indadtil vil Forbitrelsen slaa ud i lyse Luer over
al den Misregering, Grusomhed og Korruption, der allerede har
bragt Landet til Afgrundens Rand. — Saa drømmer man om at
kurere alle disse Onder ved at give Landet en Forfatning, aftvunget
de styrende af Frygten for Terrorismen. Som om politisk Frihed
nogen Sinde kan og nogen Sinde har helbredet Onder af rent
økonomisk Natur. Ret som om ikke politisk Frihed, givet til de utroligt
uvidende russiske Bønder og Arbejdere, vilde være at slynge den
blinde Samsons Arme om Templets Søjler. Og ret som om ikke
Finner, Polakker, Armeniere, Jøder og alle de andre Nationaliteter,
paa hvem det russiske Aag har tynget saa haardt, vilde benytte
en hvilken som helst Forfatning, der maatte gives dem, til at
løsrive sig. Ruslands Ulykker stammer i alt væsentligt fra et
himmelskrigende uretfærdigt Skattesystem, der har sønderknust det
arbejdende Folk for at fylde Lommerne paa nogle ganske faa — delvist
udenlandske — Millionærer, medens Milliarder er bleven øst ud til
Jernbaner og Fæstninger og Militærvæsen for at skaffe Markeder
til disse Millionærers industrielle Produkter. Kun i anden Række
kommer Følgerne af de af de styrende begaaede politiske Misgreb.

Nu kan Folket ikke mere skaffe Milliarderne, og dets Kraft er
medgaaet til Forsvar af den glimrende østasiatiske Sæbeboble. Men
Ruslands virkelige Markeder ligger i det nære Østen, og for at
kunne forsvare sine Interesser her maa Rusland nødvendigvis
vedligeholde sin militære Stilling. Hvor skal da Pengene komme fra?
Det synes som om Ruslands eneste Haab ligger i en Beskatning
af Grundværdierne; thi kun gennem en saadan Beskatning kan de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0751.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free