- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
753

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: J. L. Heiberg: Italien. Spredte Studier og Rejseskitser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J. L. Heiberg: Italien 753

kæmpestor Bog (570 Kvartsider med 584 Illustrationer), som han kalder
„Italien. Spredte Studier og Rejseskitser". Bogen indeholder en
Indledning om Italien som Turistland, tre Rejseskitser fra Italien som
(middelalderligt!) Kunstland og een „spredt Studie" om St. Georg. Dermed
fyldes 91 af de 570 Sider, og i denne lille, med Rette lovpriste,
Rejsebog opfyldes det Løfte, som Titelbladet giver. I den muntre og uskyldige
Rejsebeskrivelse har Profes^pr Heiberg imidlertid indsmuglet en stor Bog,
der handler om ganske andre Ting, 8 store indholdsbugnende
Afhandlinger, der tilsammen danner en omtrent fuldstændig italiensk Kunsthistorie
(for Middelalderen!), aabenbart i det Haab, at dette Værk, hvorom
Titelbladet ikke mæler et Ord, skal glide ned sammen med Rejsebogen.
Naturligvis er dette Indskud det værdifuldeste i Bogen, og det maa være
Anmelderen tilladt udelukkende at dvæle ved dette.

Professor Heiberg udelader med Rette den oldkristelige Kunst, der
aldrig burde behandles adskilt fra Oldtidens, og begynder i det 5te Aarh.
(„Den byzantinske Kunst i Italien") med de store germanske Invasioner,
der gjorde Ende paa det vest-romerske Rige, og hvor man snarest skulde
vente et Knæk i den antikke Kunsts Udvikling. Naar det ikke indtraadte,
laa det, efter Forfatterens Fremstilling, mindre i den vestlige Kunsts
Livskraft end i den østliges gunstigere Livsvilkaar i det stadig bestaaende
østromerske Rige. Denne Antagelse bekræftes ved, at Italiens daværende
Kunstcentrer var Ravenna og Venedig, og Forfatteren gør med stor Klarhed
rede for de politiske og kommerciale Forhold, der betingede netop disse
Egnes levende Forbindelse med Byzanz, der har sat tydelige Spor i deres
Kunst (græske Bygningsformer, græsk Ornamentik og Teknik, græske
Emner og Indskrifter etc.). Kontraprøven gøres med Kunsten i Rom,
der netop i den Tid, hvor Billedkunsten i det byzantinske Moderland
under den endeløse Billedstrid gik sin Undergang i Møde, viser en
voldsom Tilbagegang, medens den atter hæver sig samtidig med
„Renæssancen" i Byzanz. Baade for Østitaliens og Roms Vedkommende
dokumenteres den italienske Kunsts Svaghed ved Beretninger om gentagne
Indkaldelser af græske Kunstnere. Kun i Rom, Ravenna og Venedig
lader der sig give noget, der ligner en historisk Fremstilling af Italiens
byzantiniserende Kunst, men Forfatteren har eftersporet den, overalt hvor
den findes, og sammenstiller et rigt, selvundersøgt Materiale, der vel er
meget spredt, baade hvad Alder og hvad Sted angaar, men overalt vidner
om Sammenhængen med Østens overlegnere Kunst. De næste Kapitler
behandler Kunsten under de to sidste germanske Invasioner,
Longobardernes i Norden og Normannernes i Syden. Begge Steder var de kulturelle,
specielt de litterære Forhold paa Grund af særlige politiske Konstellationer
saadanne, at de maatte faa stor Indflydelse paa Kunsten, og Forfatteren
dvæler med stor Forkærlighed og Sagkundskab ved den Baggrund,
hvorpaa den longobardiske og normanniske Kunst udvikler sig. Medens den
longobardiske, der i det hele er noget ældre, selv i gunstigste Tilfælde
kun har tilført Italiens Kunst forsvindende lidt nyt og væsentlig maa
betragtes som en paa Italiensk Grund udviklet, særlig i det ornamentale
original, Lokalstil, er det anderledes med Normannernes. Den højtudviklede
syditalienske Middelalderkunst, der — for os i hvert Fald — først under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0757.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free