Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Vilhelm Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilhelm Møller 761
Tone, i fint afstemt Ordvalg, naturligt Fald at være ypperlig
Sprogkunst. Ja, det kunde endog — meget sent paa Natten —
hænde, at han listede frem af Skrivebordsskuffen egne — hyppigst
ufuldførte — Forsøg, i hvilke han havde kæmpet sin ofte meget
haarde Kamp med Sproget.
Ved en Lejlighed engang sagde Ernst Bojesen, at Vilhelm
Møller kunde være blevet en glimrende Forlægger. Det er for saa
vidt sikkert rigtigt, som Møller havde Interesse, ikke blot for
Litteraturen i Bøger, men for Bogen som Bog. Det morede ham
og han forstod sig paa at udtænke Bøger, „låve" Bøger, skabe
Salgsmuligheder for Bøger, han holdt af at følge deres Skæbne,
fra de forlod Forfatterens Pen, til de, efter et mere eller mindre
omtumlet Liv blandt Publikum, faldt til Ro i Biblioteker. Gennem
sin omfattende Publicistvirksomhed var han traadt i Forbindelse
med et stort Antal Udgivere, Forlæggere, Reproducenter og har
ved mange gode Vink og Raad haft en ikke ubetydelig
Indflydelse paa den nyere Tids Udvikling inden for vort Bogmarked.
Indirekte maa hans Indflydelse her, som paa saa mange
Omraader, kaldes. Raadgivende var han altid mere end handlende.
Men han var en Raadgiver som kun faa. Dette er bleven
fremhævet fra alle Sider i Anledning af hans Virksomhed som
Teatercensor ; men det gjaldt i langt videre Udstrækning, for hans Venner
lige til det mest personlige, og i al hans Redebonhed og Omtanke
var der et Hjertelag, som gjorde Hjælpen dobbelt kær og aldrig
paatrængende. At bistaa havde ligget til hans Væsen fra de yngste
Dage, det udvikledes med Aarene mere og mere gennem den milde
Resignation, som blev noget af hans Livs Udbytte.
Med Hensyn til Erkendelsen af den Indsats i vort aandelige
Liv, som var hans med Rette, nærede han ingen Bekymring. Han
var overlegent fri for personlig Forfængelighed, havde, til sit eget
Brug, en klar Vurdering af sig selv og vidste, som han sidste Jul
skrev i et Brev til mig, at „man bør jo egentlig aldrig hænge sig
i det, der ikke er, men altid være taknemmelig for det, der er".
I det Liv, som fra Halvfjerdserne gennem Bøger, Tidsskrifter,
Blade og Boghandel har udviklet sig herhjemme, spillede Vilhelm
Møller en nævneværdig Rolle og fortjener han at blive erindret
med Taknemmelighed.
Karl Larsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
