Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Om Meningers Dannelse og Brug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Meningers Dannelse og Brug
763
gennem Ordet forlængs: Oplevelse kommer efter Oplevelse og
former ganske stille — gennem Øjeblikkenes uvilkaarlige Omsigt —
Anskuelser, Opfattelsesmaader, Hensigter, Ønsker, som sætter sig
fast i Sindet. Fra først af er det daglige Smaating, der ikke
spænder vidt, men i Tidens Løb føjes Erfaring til Erfaring, og Tanker
fremgaar, der for Individet staar som gyldige for hele Omraader;
ved ny Erfaringer kan disse Omraader udvides, Anskuelserne kan
afrundes og tilfiles. Ved saadan uvilkaarlig og over Aaringer spredt
Vækst kan Individet en skønne Dag opnaa en Mening, en
Hensigt, et Arbejdsforsæt, et Handlingsperspektiv, som paa en egen
dyb og haandfast Maade river Individet med sig. Der er ingen,
som har foreslaaet ham at tænke over den Sag, og han behøver
ikke at overveje den; det hele staar i ham som en født Realitet
Hvordan Meninger af saadan Støbeform er sammensatte og
samlede, er ikke let at efterspore, de bunder maaske i Hundreder af
vidt forskellige Oplevelser, Befindender, Handlinger og Forsøg. Vil
man have et Indblik i Meningsdannelsernes Teknik, maa man derr
for kigge en af de ad baglængs Vej formede Meninger efter i
Sammenføjningerne.
Til Eksempel tage man det fornylig i Rigsdagen fremsatte
Lovforslag om Pryglestraf for bølleagtige Overfald paa sagesløse
Personer. Det er en af de Sager, som et almindeligt voksent
Menneske i en Haandevending opgør sig en Mening om: man gør et
hastigt Greb ned i sin Beholdning af Erfaringer og Anskuelser, og
den første den bedste Stump af et Meningsmotiv, man da faar fat
paa, ophøjer man til sin personlige Mening og Synspunkt. Denne
Fremgangsmaade er typisk for, hvad vor Tids
Gennemsnitsmennesker har Tid og Raad til i Sager, der ikke direkte angaar deres
personlige Ve og Vel. Man kunde maaske bedst betegne dem som
Meningsindfald. De udgør et Raastof til (baglængs)
Meningsdannelser, som vi passende kan begynde vor Betragtning med. I
det følgende fremføres en Del saadanne „Standpunkter". For at
have et nemt Mærke paa hver af dem opføres de som Hr. A’s,
Hr. B’s o. s. v,
Hr. A er mere eller mindre aktiv Politiker (muligvis
Folketingsmand eller do.-kandidat; muligvis politisk Agitator eller
Artikelskriver; muligvis i Bestyrelsen for en politisk Forening, i
hvilken Egenskab han nu og da bestiger Talerstolen); derfor ser han
Sagen under et stort Synspunkt, hans Blik omspænder hele den
folkelige Horisont. Han ser straks, at Lovforslaget er reaktionært
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
