- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
766

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Om Meningers Dannelse og Brug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

766

Om Meningers Dannelse og Brug 766

lade os dunke af dem uden at gribe til Forsvarsmidler. Prygl
staar for mig som noget, der batter."

„Et nydeligt Syn!" indskyder L, der er et vittigt Hoved,
hvis-aarsag han har ladet sine Tanker staa stille, indtil der kom noget,
som kildede ham i Retning af en munter Ripost „et nydeligt
Syn at se det højærværdige Samfund i Haandgemæng med de
værste Sjovere, der kan opdrives i Kvarteret. Den Forestilling
vil jeg s’gu købe Billet til. Jeg stemmer for Prygleloven, alene
for det Skuespils Skyld!"

Skønt denne Eksempelrække kunde forlænges betydeligt, bryder
vi af her for gennem et Par Tilbageblik at udfinde de væsentligste
Karakterforskelle og Fællesejendommeligheder, som det givne
Materiale udviser. Derved vil vi ledes til nogen Indsigt i, hvad det
„at danne sig en Mening" vil sige.

Naar man saaledes ser et Dusin forskelligt byggede Meninger
om samme Emne stillede ved Siden af hinanden, faar man et
tydeligt Indtryk af den enkelte Menings Ufuldstændighed. Den
fuldstændige Mening kan vel defineres som den, der hviler paa en
alsidig Overvejelse eller er opgjort med Henblik paa alle Sagens
Punkter. Praktisk ytrer dette sig i, at Indehaveren af den
fuldstændige Mening har et klart, direkte og uigendriveligt Svar at
stille op imod alle afvigende Meninger (dette vil dog ikke sige, at
de afvigende Meninger afkræftes). De ovenanførte Meninger er
meget ufuldstændige, den ene har ikke synderligt at svare den
anden. Men det lader ikke til at genere D’Hrr., enhver er tilfreds
med sit og tragter ikka efter mere. Som om de smaa Mundfulde
var i Stand til ganske at mætte de forskellige Sind. Hungeren
efter hel Gennemtænkning spores ikke iblandt dem. Men naar
dette er Tilfældet, hvad er det da, som driver hine Folk til at
danne deres Meninger, og hvad vil de med dem? Motivet til
Meningsdannelsen er aabenbart det, at Sagen føres paa Tale,
stilles op som et Spørgsmaal (udefra) til dem. Hvis Sagen kom
indenfra, vilde den vel fordre en omhyggeligere Afgørelse. Og
Hensigten med Meningsdannelsen er vel den at blive færdig med Sagen,
komme til Ro over for den, faa Tanken sat fast i en bestemt
Holdning ; og saa at have noget at svare udadtil, naar man bliver spurgt.

Den her omtalte Forsnævring i Tankeomfanget indtræder
vistnok som Regel allerede paa Meningsdannelsens første Stadium.
Baglængs dannede Meninger bliver til paa følgende Maade: en
mere eller mindre sammensat Sagforestilling (her dannes den gen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0772.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free