Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Om Meningers Dannelse og Brug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Meningers Dannelse og Brug
767
nem Læsningen af Lovforslaget) „sænker" sig ned i Individets
Bevidsthed, vækkende allehaande Forestillinger (tidligere dannede
Anskuelser o. lign.) og gennem dem Følelser og Viljer. Det gaar for
sig omtrent, som naar en Magnet føres hen over en Mængde
Fil-spaaner af forskellige Metaller: de, der har Tiltrækning til
Magneten, hæfter sig fast paa den, de andre bliver uanfægtede liggende.
I Henseende til de Forestillinger, der saaledes afsætter sig paa
Sagforestillingen (og forgrener den), viser vor Eksempelrække store
Forskelle, og disse ses tydeligt at komme deraf, at de enkelte
Elementer, hvoraf Sagforestillingen er sammensat, faar en vidt
forskellig Opmærksomhed. A1) hæfter sig ved de Personer, der faar
Udsigt til en haardere Straf, de svømmer straks i ét med
Forestillingen „de smaa i Samfundet", de underste Lag, der efter A’s
Formening ikke skal trykkes ned, men hæves op. Endvidere
hæfter hans Tanke sig ved, at Prygl er en gammeldags Straf, som
ikke klæder et Folk i Fremskridt. B hæfter sig ved „de sagesløse
Personer" og svømmer ud i „Sikkerheden paa Gaderne", som han
anser saa absolut nødvendig, at han slet ikke behøver at tænke
videre. C mindes sit konkrete Eksempel paa Overfald og sin
kvalte Lyst til at „give igen; hele Lovforslaget svømmer for ham
sammen til en Klump over dette Enkelttilfælde; Sagens mange
Faktorer gaar ikke op for ham. Hos D slaar Ordet Prygl ind, og
om denne ene Forestilling koncentrerer hans Tanke sig. O. s. v.
Følgen er, at Overvejelsen kun faar en kummerlig og oftest til
fældig Forgrening; Meningsdannelsen faar altfor faa
Udgangspunkter. Man træffer i det praktiske Liv hyppigt dette, at selve Sagen
ikke som Helhed er gaaet op for Bedømmerens Bevidsthed. — Ved
forlængs Meningsdannelser vil dette sjældent blive Tilfældet.
Inden vi gaar videre, maa vi tænke over, hvorledes det gaar
til, at en Sagforestilling omformes til en Mening. Det ses lettest
ud fra det Udtryk, vi før anvendte: at Sagforestillingen sænker sig
ned i Individets Bevidsthed, vækkende allehaande Forestillinger,
som hæfter sig til den og forgrener den. Denne indad i Individet
gaaende Tankeforgrening kan naturligvis ikke fortsættes i det
uendelige; den vilde i saa Fald ikke resultere i en Mening, thi en
Mening er noget, der kommer ud og er i udadgaaende Bevægelse.
l) Følgende kan gælde som Huskeseddel. A: Demokrat, B:
Samfunds-støtte, C: den Overfaldnes Ven, D: Skoleerindringer, E: Præventive Midler, F:
Samfundspædagog, G: „Blottet Ryg", H: Bøllepsykolog, I: Straffens Tid, J:
Straffens Logik, K: „Noget maa der gøres", L: Vitsmager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
