- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
768

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Om Meningers Dannelse og Brug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

768

Om Meningers Dannelse og Brug 768

Forgreningen (Overvejelsens associative Forplantning) maa ophøre,
den indadgaaende Bevægelse maa slaa om i en udadgaaende.
Dette sker, idet Sagforestillingen eller Grene af den støder paa
Forestillinger med udadgaaende Retning, f. Eks. forhen fattede
Beslutninger, Meninger, Hensigter, Viljer, Forsætter, Ønsker eller
Følelseshang, saasom Afsky, Vrede, Hævnlyst o. lign. Naar
Overvejelsen i alle Retninger, hvori den gaar, er kommen ind paa
saadanne „Drejeskiver", saa gaar man over til at sammenarbejde og
forene de forskellige mindre og større udadgaaende Strømme;
Resultatet af denne Forening er Meningen.

Alt dette kalder vi med ét Ord Fordybelsen i Sagen. Lad os
saa se efter, hvor langt denne Fordybelse strækker sig hos vore
Bekendte fra før. A og B danner paa staaende Fod deres Mening
ud fra tidligere færdigformede Meninger. Der er hverken Tale om
Overvejelse eller Fordybelse, kun om en grov og. overfladisk
Rubricering af Sagen under forhen afgjorte Begreber. Hvor parodisk
dette end er, som Meningsdannelse betragtet, er Fremgangsmaaden
dog inderlig typisk for utallige ærede samtidige. Slige
Meningsdannelser medfører intet nyt aandeligt Liv, men kun en knastør
Gentagelse af noget tidligere sagt og tænkt. Hele denne Trafik
er aandeligt fordærvelig, idet den hindrer al levende Tænkning;
de kolossale abstrakte Meninger, under hvilke omtrent alt mellem
Himmel og Jord kan indrangeres, er sande Begravelsespladser for
Tanker. I Forhold hertil er en Person som G fremragende, i
ham borer Sagen sig dog ned til et levende Punkt, men nogen
videre Fordybelse er der rigtignok ikke Tale om. Heller ikke hos
D. Hos E. F, H og J begynder, paa forskellige periferiske
Punkter, nogen Tænkning, som dog næppe faar synderlig fremtidig
Betydning for dem. Hos G sker, trods hans yderlig snævre
Sagopfattelse, noget væsentligere og dybere, nemlig en Følelsesdannelse,
der med lidt Held kan virke grundafklarende paa ham som
Individ. Bundede Folks Meninger blot altid saa dybt! Individet vilde
da ved at danne sig Meninger bringe sit Personlighedsindhold for
Lyset, omsætte sine indre Følelser og Hang i aabenbare
Handlinger og Valg. Meningsdannelsen vilde være en Vej, der førte til
Livet, til Aktivitet. Handling, ny Livserfaring, og ikke saaledes
som nu en Vej, der hyppigst fører til aandelig Stilstand og Død.
Thi dette er nemlig Faren ved de Meninger, der hviler paa
tidligere dannede abstrakte Meninger: at Individet slet ikke mener
noget med sin Mening, ikke føler den i sig som en levende Strøm,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0774.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free