Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Om Meningers Dannelse og Brug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Meningers Dannelse og Brug
769
der kræver Handling, men tværtimod som noget, der Gud ske Lov
er fabrikeret færdig og kan bringes i Handelen d. e. bruges til Snak.
Det næste, vi i vor Eksempelrække lægger Mærke til, er, at
Meninger kan være mere eller mindre færdigformede. Som vi
i det foregaaende saa, sammensættes enhver Mening af flere
eller færre udadgaaende sjælelige Bevægelser (Ønsker, Drifter,
Forsætter, Følelseshang); deraf følger, at en Mening er en Forestilling,
som indeholder Aktivitet, og som har et bestemt Sigte. Men nu
kommer det an paa, om dette Sigte er tilpasset til Virkeligheden,
til de i den ydre Verden forhaandenværende Ting og Forhold,
saaledes at det peger paa bestemte Forandringer, der skal ske.
Hvis man ser sig om i Verden, vil man kunne finde mange
upraktiske Meninger, som peger op i det blaa; de kan ikke bruges til
Handling, men højst til Drømmerier eller Diskussioner. Et
Eksempel i den Retning er F. A, B, C og K kan derimod skaffe
deres Meninger et vist Udløb ved at istemme det Chorus, som
hedder Partiets Mening, og de kan paa Valgdage afgive deres
Stemmer. Det er rigtignok ikke noget særlig fuldt Udslag, men
dog bedre end intet. D, E og I kan nok stemme imod
Lovforslaget, men derved bliver de ikke færdige med Sagen. De maa
tænke over, om der skal foretages noget over for „Bølleuvæsenets
Tiltagen", og da hvad. Endnu yderligere staar J, han er dreven
ind paa Undersøgelser, der kan tage lang Tid. Vil han føre dem
til Ende eller medvirke dertil? Det er en meget yndet Sport at
opstille Meninger, som afviser positive Forslag, for saa, naar disse
Forslag er slaaede til Jorden, at lægge sig „todt" ved Siden af
dem. Ingen Meningsdannelse er færdig, førend den har bestemt,
positivt Sigte paa den forhaandenværende Virkelighed.
Endnu kunde der spørges om Meningernes forskellige Styrke.
Der gives jo Meninger, som ret stærkt nærmer sig til at have
Ligegyldighedens Præg, og der gives andre, igennem hvilke man
fornemmer ligesom en heftig, uimodstaaelig Strøm. Som Regel
gælder, at de Meninger, der umiddelbart udspringer af det
praktiske konkrete Liv og saa at sige uden direkte Overvejelse skyder
frem af Oplevelsen, er de stærkeste, mens de, der hviler paa
abstrakte Tanker og Ræsonnementer, er blegere. Det spiller ogsaa
en Rolle, hvor bred en Basis Meningen hviler paa. Meninger kan
have mange Rødder, ligesom Floder kan have mange Kilder.
Meninger udstrømmer snart fra Personlighedens periferiske Lag,
snart fra de centrale; deraf Styrkeforskelle. Den Forestilling, vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
