- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
773

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Om Meningers Dannelse og Brug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Meningers Dannelse og Brug

773

som laa indestængt, uklaret, ufærdigt til at træde ud i Livet
og blive Aarsag til Forandringer, kommer til Gennembrud,
tilspidser sig til Vilje og tager Sigte paa bestemte Forandringer.
Sjælelig Fremvækst af den Art maa der til i ethvert Menneskeliv, om
Forsumpning (sentimentale Dannelser) skal undgaas. Omsættes
den færdigdannede Mening i Handlinger, kommer dertil en ny
Vær<ji: en vis Livsfriskhed opnaas, man føres til nyt Liv ved at
komme i ny Forhold og Stillinger. Endelig opnaar man maaske
gennem Handlingen at faa den ydre Verden tilpasset efter sin
Lyst og Vilje, hvilket medfører forhøjet fremtidigt Liv. — Det
overlades den enkelte at maale sine Meninger paa denne
Maalestok. — I uselvstændige Meninger er der intet personligt
Gennembrud. Ufærdige Meningsdannelser fører til Snak og Fraser.
Meninger, der er dannede paa overfladisk Grundlag eller ud fra
ufuldstændig Sagopfattelse, vil faa ringe Udviklingsværdi, og de af
dem udsprungne Handlinger vil ofte være Fejltagelser eller
Makværk. Fals slaar sin Herre paa Hals. Forlængs dannede
Meninger vil som Regel rumme større personlig Udvikling end baglængs
dannede, ligesom de ogsaa hyppigere omsættes i Handling.

For at klare sig nogenlunde gennem Livet maa Mennesket
have et vist Grundfond af Meninger og Anskuelser; den, der slet
ingen indre Opgør har foretaget, vil komme tilkort. Et vist Fond
af Meninger maa Individet have for at være handledygtigt; man
kan ikke hvert Øjeblik gaa til Bunds i sig selv og bygge en
Mening op fra Grunden af. Livet kræver, om just ikke fuldt færdige
Meninger, der springer frem af sig selv gennem Hukommelsen,
saa dog et vist Grundsyn, en given Grundretning, som
umiddelbart gør sig gældende. Spørgsmaalet bliver nu: skal man kaste
sig ind i. Overvejelser og Meningsdannelser paa samme Maade
som man kaster sig ind i et Eksamensarbejde? skal man søge
hen til Skoler for Meningsdannelser (Diskussionsklubber o. lign.)
for der at forberede sig til Livet? Det vilde næppe være heldigt.
I de allerfleste Tilfælde vilde det føre til Uselvstændighed i
Meninger eller dog til Overfladiskhed, idet nemlig Meningerne for største
Delen vilde blive dannede, før Individet havde gjort tilstrækkelig
mange og tilstrækkelig modne Erfaringer til at danne dem af. Og
omvendt viser Erfaringen, at saa snart Grundlaget, den levende
Erfaringsbasis for en Mening er til Stede, springer Meningen
fuld-støbt frem af sig selv ved første fyldige Foranledning. Den bedste
Forskole til Dannelsen af de Meninger, som det praktiske Liv be-

Tilgkueren 1904. 49

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0779.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free