Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Herman Melville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
780
Herman Melville
han vilde sejle lidt rundt og se Verdens Vanddel. for at drive sin
Spleen væk og faa Orden i Blodomløbet". I 1841 sejlede han
med Skibet Acushnet til Sydhavet paa Jagt efter
Spermacethvalen. Uheldigvis var han kommet med en brutal og grusom
Skipper, som gjorde ham Livet om Bord til en Plage. Mens de laa
til Ankers ved Marquesasøerne, deserterede han derfor sammen
med en af sine Kammerater, Rich. Greene. De flygtede ind i
Landet og fandt Tilhold hos de vilde; Greene blev noget efter borte
for Melville, og han selv slåp omsider væk paa et Skib, der landede
ved Øen. Han kom til Honolulu, hvor han i nogle Maaneder
arbejdede som Skriver, men naaede endelig hjem som Matros paa
en amerikansk Fregat. Snart efter udkom hans første Bog Typee
(1846); den gjorde Lykke; han giftede sig og slog sig for
Fremtiden paa Litteraturen. En Tid havde han desuden ligesom sin
Ven Hawthorne en Plads i Toldvæsenet. Han skrev en Række Bøger,
dels Vers, men mest Fortællinger, gerne byggede paa hans egne
Oplevelser. Allerede tidlig viste han Tegn paa Sindssyge, saaledes
i en halvfilosofisk Roman Mardi fra 1848, og han levede under
Varetægt i mange Aar, til han døde i New-York 28. Septbr. 1891.
Kun to af Melvilles Bøger har Udsigt til at holde sig, Typee
og Moby Dick (1851). Typee skildrer hans og Greene’s („Toby’s")
Flugt og Liv paa Marquesasøerne. De sniger sig bort en Dag, de
har Landlov, og trænger med Møje gennem en tæt Rørskov op
paa Bjergene. Her lider de megen Nød af Sult og Regn og
Kulde og arbejder sig med Livsfare ned gennem en vild Elvkløft.
Deres Agt er at naa den skikkelige Happarstamme og undgaa
Typierne, der har et ilde Ry som Menneskeædere; men ukendte
som de er med Egnen, løber de lige i Løvens Gab. Den viser sig
imidlertid bedre end sit Rygte. De vinder Naade for en Høvdings
Øjne, behandles særdeles venlig og Melville („Tom"), der er syg,
plejes med velment, noget haardhændet Iver. De er dog ikke
rigtig trygge ved Freden, Toby er bange, de skal fedes som Hans
og Grete hos Heksen; og deres Værter vil øjensynlig ikke af med
dem. Toby faar omsider Lov at besøge nogle Baade, der er kommen
til Landet; han lover at vende tilbage, men ses ikke mere, og Tom
er angest for, at han er bleven ædt. Han selv faar stærkere
Hjemve, nu han er ene, de vilde er stadig venlige mod ham, kun
plager de ham med, at han skal lade sig tatovere, og de passer
nøje paa ham. Endelig lykkes det ham at rive sig løs og slippe
bort i en engelsk Hvalbaad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
