- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
792

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Haug: Det norske Samlingsparti

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DET NORSKE SAMLINGSPARTI

FTER Inføreisen af den almindelige Stemmeret, i 1896
ved de kommunale og i 1898 ved de statsborgerlige
Valg, maatte det staa klart for enhver, der med
aabne Øjne agtede paa Tidens Tegn, at den gamle
Partigruppering vilde komme til at undergaa en
Forskydning. Til venstre for det gamle
Venstreparti vilde en stor Del af de ny tilkomne Vælgere, de mindst
bemidlede eller — for at bruge en simpel, men ikke ganske dækkende
Betegnelse — Arbejderne, flokke sig i et radikalt-socialistisk
Parti, og mellem dette og det gamle Højre vilde Venstre blive
stillet som et Mellemparti, der som alle saadanne vilde faa
vanskelig for at hævde sig, men blive udsat for at undergraves fra
begge Sider eller falde fra hverandre og gaa op i Yderpartierne.

Det maa derfor indrømmes Venstre, for saa vidt det var sig
Reformens Rækkevidde bevidst, at det partitaktisk set handlede
usædvanlig uegennyttigt, da det gennemførte Stemmeretsreformen
og derved gav en stor Del af Magten over i helt andre
Befolkningslags Hænder og frivilligt udsatte sit eget Parti for at miste
sit sikre Flertal. Det var en Idealitet, som ikke saa ofte
forekommer i Politikken, og som de, der nød godt af
Stemmerets-Udvidelsen, heller ikke har vurderet efter Fortjeneste.

Det gamle Venstre var i det hele præget af en stærk Idealisme;
det var ikke eller i hvert Fald ikke i første Række om materielle
Interesser, men om abstrakte Ideer, at det var samlet under den
Forfatningskamp, som i 70-aarene mere og mere tilspidsedes,
indtil Krisen indtraadte i 1882. Hvad det gjaldt om, var for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0798.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free