- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
793

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Haug: Det norske Samlingsparti

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det norske Samlingsparti

793

benytte et af Tidens Slagord at hævde, befæste og udvikle Folkets
Husbondsret — følgelig en Politik, som havde Rødder helt
tilbage i Landets urgamle Historie, i Rigets første indre Konflikter
mellem Konge og Fylkesaristokrati. Derfor blev Programmet for
det første at afvise Kongemagtens Krav paa det absolutte Veto og,
gennem Fastslaaen af det parlamentariske System, at samle al
Magt i Tingets Sal. Videre gennem Indførelse af Juryrettergang
at gengive Folket dets gamle, men tabte Andel i Domsmagten og
gennem Decentralisation af Administrationen og Forvaltningen at
give Folket selv friere Haand og øget Indflydelse over denne;
derfor Kamp mod Bureaukratiet, Forenkling af Embedsværket og
i størst mulig Udstrækning valgte Ombudsmænd i Steden for de
kongelig udnævnte Embedsmænd. Endelig Gennemførelse af
Grundlovens Bestemmelse om almindelig Værnepligt og Forbedring af
Folkets Skole. Og for at markere Folkets Husbondsstilling ogsaa
udad: rent Flag. Det var kort sagt en Genoplivelse af
Folkesuverænitetens Idé, og konsekvent gennemtænkt drev denne de modigste
og stærkest grebne til aabent at erklære sig for Republikken „som
den eneste fornuftige Statsform". „Lader nogen Kongemagten
erklære, at den ikke kan opgive absolut Veto," lød det stolt fra
Folkemødernes Talerstole under Valgkampen i 1882, „saa maa vi
svare, at saa faar vi opgive Kongedømmet."

Men i de 20 Aar, som siden er hengaaet, er dette Program i
alt væsentligt gennemført. Forfatningskampen førtes praktisk talt
til Ende i 1884 ved Rigsretsdommen og Dannelsen af
detSverdrup-ske Ministerium, om end det statsretslige Spørgsmaal om Kongens
Veto formelt lodes uafgjort. Parlamentarismen er fra da af en
teoretisk anerkendt og i Praksis fastslaaet Kendsgerning. Og med
Flertalsregeringer i Spidsen er efterhaanden samtlige Mærkesager i
den indre Politik gennemført: Hærordningen og Juryloven 1887,
Skolelovene for By og Land i 1889, Indførelse af direkte Skat i
Begyndelsen af 90-aarene, Stemmeretsudvidelser i 1885, 1896 og
98, foruden en Række mindre vigtige Reformer, der sammen med
disse store Principsager var dæmmet op i Kampaarene. Og af de
unionelle Spørgsmaal løstes endelig i 1899 Flagsagen. Tilbage
staar da kun de for øvrigt senere optagne unionelle Spørgsmaal
vedrørende en Udskiftning af Fællesskabet i Konsulatvæsen og
Udenrigsstyre, til hvis Løsning det ofte fra Venstres Side er
indrømmet, at Samling af begge Partier er fornøden.

Saaledes er da efterhaanden de Sager bortfaldne, om hvilke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0799.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free