Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Haug: Det norske Samlingsparti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
798
Det norske Samlingsparti 798
som sin Efterfølger til Stockholm, hvis Navn havde den mest
skurrende Klang, og om hvem man skulde troet, at der mindst
kunde blive Tale. Som en Indrømmelse til den Gruppe, der mest
bestemt havde krævet en grundig Rekonstruktion, optog han
rigtignok Dr. Sigurd Ibsen, hvis Indtrædelse ogsaa ganske vist blev
hilst med Tilfredshed, men man forstod, at han vilde komme til
at staa ganske ensom blandt de øvrige og i denne sin isolerede
Stilling vanskelig kunne udrette noget. Kort sagt: den stedfundne
Rekonstruktion bragte blot Regeringens Tillid og Anseelse til
yderligere at synke og bragte saa langtfra Kritikken til at forstumme,
at den netop nu blev heftigere end nogen Sinde.
Da dette var sket og Venstre Aaret efter havde opstillet sit
Valgprogram for 1903, der betegnede en yderligere Indrømmelse
til den radikalt-demokratiske Fløjgruppe, spaaede Bjørnstjerne
Bjørnson, at Valget vilde bringe Partiet et dundrende Nederlag,
og mangfoldige af os skønnede, at B. B. vilde faa Ret, og opgav
Troen paa Partiets Evne til Selvfornyelse.
Hertil kom endelig Regeringens uklare og vaklende Holdning
til Konsulatforhandlingerne med Sverige, som det havde lykkedes
Statsraad Sigurd Ibsen at faa optaget og — med virksom Bistand
af sin ene Kollega i Statsraadafdelingen, Gunnar Knudsen —
allerede ført frem til det foreløbige Resultat, der betegnes ved det
senere ofte omtalte Communiqué af 24. Marts 1903, indeholdende
det Grundlag for de videre Forhandlinger om Udskiftning af
Konsulatfællesskabet, hvorom de norske Underhandlere var blevet enige
med det svenske Forhandlingsudvalg, hvis to mest virksomme
Medlemmer var Statsminister Bostrøm og Udenrigsminister
Lager-heim. Communiqué’et hilstes af en stor Flerhed af Nordmænd med
Glæde som et Tegn paa en begyndende gensidig Forstaaelse mellem
de to Folk og dermed paa Muligheden af et ærefuldt fredeligt
Opgør, men Dokumentet smagte ikke den radikale Fløjgruppe, der
forlangte nærmere Forklaringer angaaende visse Punkter i det,
specielt vedrørende de uopsigelige Love, som skulde regulere
Forholdet mellem Landenes særskilte Konsuler og deres fælles
Udenrigsstyre og Diplomati. Ministerchefen afgav paa Regeringens
Vegne en saadan Redegørelse i Stortingets Møde 27. Maj. Men
saa skete det mærkelige, at to af Statsraaderne, Stang og Konow,
stod op og reserverede sig mod at være enige i Statsministerens
Erklæring. Følgen var, at disse to efter nogen Tids Nølen traadte
ud af Regeringen; men under Valgkampen hændte det endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
