- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
807

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. G. Rosenørn: Fra Gammel-Japan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fra Gammel-Japan

807

anbefale sine Varer, som han var ferm til at srnedde dem. Kom
der En til ham og vilde købe et Spyd, forsikrede han ham, at der
ikke i hele Verden fandtes den Genstand, som det ikke formaaede
at gennembore, — og kom der En til ham og saa’ paa et Skjold,
forsikrede han, at der ikke var det Spyd i Verden, som formaaede
at gennembore det. Efter denne Legende fik Sammenstillingen:
Spyd-Skjold Betydningen: Selvmodsigelse, Meningsløshed,
snævrere taget: Modarbejden af sig selv, Frembringelsen af en
Ligevægt, hvor begge Vægte, — da de intet Værd har i sig selv,
men kun er til for hinandens Skyld, kun har den
Tilværelsesop-gave at modarbejde hinanden, — i Virkeligheden netop ved denne
deres Kamp for Ligevægt viser deres egen indre Overflødighed.

Det synes, som om Kunstneren har vidst, hvad han gjorde,
da han gav Yamatohime og Albion Spyd og Skjold i Hænderne
og lagde Sorg og Uro over deres Træk.

I Stedet for Spydet havde han i Billedets Baggrund kunnet
male: en Torpedobaad, og i Skjoldets Sted: et Panserskib —, eller
han havde kunnet lade en „Torpedobaads-Ødelægger" spille
Spydets Rolle og ladet Torpedobaaden være det passive Skjold.

For ingen vil Meningsløsheden i den moderne, universelle
Kappestrid mellem Nationer og Mennesker lettere blive indlysende
end for en Mand, der med sit Følelsesliv bunder i en gammel
kinesisk-buddistisk Dannelses Grund. Trods alle Daimyofejder og
Rivalitet mellem Klaner har Strid i Japan altid været den frygtede,
let opdukkende, men ved ethvert Kunstgreb undgaaede, skræmmende
Undtagelse. Al Dannelse, al Kultur, det hele indviklede System af
Høflighedsformler, hvori alle Samfundsklassers Omgang i Østen i
Aartusinder har været klædt, har kun haft det ene Formaal: at
undgaa den. Netop fordi Kappelyst og rivaliserende Drift er
stærk i dette Folk, har det med det sikre Instinkt hos en Nation,
i hvilken der — underligt at melde — aldrig synes at have været
Forfaldsspirer, undgaaet, hvad der fristede det. Sikrede af det
patriarkalske Familiesammenhold, der endnu den Dag i Dag gør
Fattigforsørgelse og Alderdomsunderstøttelse, til en Overflødighed,
— fri for de kunstige Fornødenheder, hvis Tilvejebringelses Møje
som oftest langt opvejer den Nydelse, de skaffer, — var Individerne
af Folkets Flertal nogenlunde sorgløst optagne af Handelens og
Vandelens Hazardspil, og Krigerstandens og Adelens Selvudfoldelse
avedes af strenge Regler, der var ukendte i Vestens Feudaltid.
Gammel-japansk Skik og Ret, til Dels endog moderne Lov, kender

51*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0813.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free