Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. G. Rosenørn: Fra Gammel-Japan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Gammel-Japan 509
at lære den fine og værdige Hensynsfuldhed at kende, hvormed
nogle af Datidens Stormænd, der ikke synes at have været
Undtagelser, behandlede deres underordnede, — og over de næsten
antikke, paa én Gang nøjsomme og udsøgte Livsformer, hvorunder
hine Stormænd levede, og det paa en Tid, da Livet i Europa
vældede over af ødsel Pragt, Brutalitet og Smuds. En i Vesten
ukendt, konfuciansk „Velvilje" gennemtrænger
Samfundsforholdene, gennemsyrer Omgangsformerne, fra Skoledrengenes til
Pensionisternes, fra Kuliernes til Hofmændenes. Smaadrenge tiltaler
hinanden med de samme Høflighedsformler og det samme „san"
o: Hr. eller Frøken som de voksne. Mesteren kalder sin
Ærindedreng for „Hr. Drengen", og der skal i Reglen en meget
betydelig Forseelse til, for at den første og Drengens Arbejdskammerater
skal forlade de sarte og urbane Former, hvorunder de omgaas
saavel ham, som hinanden indbyrdes. Dommeren taler i
For-hørssalen myndigt, men faderligt til Forbryderen; Politibetjenten
og Landstrygeren udveksler bukkende Høflighedsformler. Det gør
intet Skaar i denne Velvilje, at en lempelig Form for Tortur med
Slag og Fastsnøren af Haandleddene endnu stundom er i Brug. Den
afkorter de for begge Parter besværlige, men i Østen som „Goddag"
og „Farvel" nødvendige Smaaløgne, og „Æren", hvad der i Folket
ofte vil sige det samme som Skinnet, er reddet, naar den
pinlige Ceremoni kun indledes og afsluttes med et Buk.
Selv i Kina, hvor Myndighedernes Magt stundom udfoldes
brutalt og vilkaarligt, paa Trods af de sunde, faderlige
Synspunkter, hvorpaa den er bygt, undres fremmede over den høflige
Ligefremhed, hvormed selv højtstaaende Mandariner færdes mellem det
menige Folk, deltager i dets Opløb, dets Bysnak, dets primitive
Glæder, og dog er Folket dér ofte stinkende og smudsigt1.
Men Japans Bonde. Haandværker og Borger har i
Aarhundreder, maaske Aartusinder, været vænnet til den pertentligste
Renlighed. Hvad enten det er Landets mange vulkanske, hede Kilder,
der fra først af har lært dem Nydelsen ved at skolde sig rene, eller
det er den medfødte Skønhedssans hos denne gaadefulde, æstetiske
1 En engelsk rejsende, T. Stevens, siger: ,1 hele Kina kan man ikke
andet end lægge Mærke til det frie Samkvem mellem Folk af høj og lav Stand.
Tiggere med uvadskede Ansigter og hæslige Saar, næsten nøgne, staar og
diskuterer mit Udseende og mine Bevægelser med Mandariner af høj Rang.
uden den mindste Nærgaaenhed paa den ene Side, Nedladenhed paa den
anden.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
