Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Dekorativ Billedkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
833 Dekorativ Billedkunst
faa Perioder i Kunsten har en saadan Interesse for „morsomme
Tilfældigheder". Ingen anden Kunst har drevet et saa rasende
ivrigt Modelstudium, ja dette gaar saa vidt, at moderne Kunstnere
lejlighedsvis diskuterer Muligheden af Afstøbning efter Naturen.
Hvis den dekorative Billedkunst havde mere Kendskab til den
græske Arkaismes inderste Væsen, vilde den ikke søge dette paa
dets forskellige Fosterstadier, men i dets fuldbaarne Form i
Par-thenons Skulpturer; dér vilde den ogsaa kunne finde Begyndelsen
til en typisk Kunst. Den dekorative Billedkunst efterligner kun
i ringe Grad det virkelig monumentale f. Eks. Vognstyreren i
Delphi (netop den har været mistænkt for Naturafistøbning!) eller
Olympiaskulpturerne, men derimod i stort Omfang den dekadente
ioniske Kunsts fortryllende, men maniererede og usunde Stilisering
af det ioniske Kostumes og den ioniske Frisures utalte Snørkler og
Petitesser, kort sagt alt det uvæsentlige, som den attiske Kunsts
Sundhed gjorde Ende paa. Naar man sammenligner Linievirkningen
i en Olympiametope med den i en Vase af Hieron, kan man
maale Forskellen mellem det livskraftige Topskud, hvori Fremtidens
Kunst gemmes, og det slanke, yndefulde Vildskud, der hverken
sætter Blomst eller Frugt. At baade den romerske og den
moderne arkaiserende Kunst i deres Stræben efter det naive har valgt
netop den raffinerede ioniske Manierisme, ligger i, at dennes mange
bizarre Overfladeegenskaber er saa lette al efterligne og stikker saa
stærkt i Øjnene, at man let kommer til at betragte dem som det
væsentlige. Men for Resten er den græske Arkaisme endnu af
ringe Betydning for den dekorative Billedkunst. Den florentinske
spiller en ganske anden Rolle, og her er det atter de
umonumen-taleste Kunstnere, de der med særlig Forkærlighed kaster sig
over „morsomme Tilfældigheder", Kunstnere som Botticelli og
Filippino, der fortrinsvis efterlignes. En videre Forfølgelse af dette
Tema vilde kun blive en Gentagelse.
Billedkunsten har hidtil vundet alle sine Sejre ved ganske
andre Midler, og den dekorative Billedkunst er sig ogsaa fuldt
bevidst, at den gennem Indførelsen af nye Midler optræder som en
revolutionær Bevægelse. Den ser med Ængstelse paa vor
„iagttagende og dissekerende Tid", hvor „Følelsen for Rytmens
Skønhedsvirkning, for Ornamentet, er gaaet tabt". Denne Svaghed i
den moderne Kunst maa imidlertid karakteriseres skarpere: Den
oprindelig franske, senere almeneuropæiske Impressionisme
udsætter sig ved sin indgaaende Syslen med Lysets og Farvens Spil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
