Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Pro Russia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pro Russia 865
Og hvad nu Rusland angaar, turde det ogsaa være paa Tide
at tage Afstand fra den ved overfladiske Sammenstillinger og
mangelfulde Forudsætninger opstaaede Russerfjendtlighed.
Som det første og vigtigste melder sig her det ovenfor berørte
praktisk-patriotiske Hensyn. Det vil ikke være af Vejen at optage
den engelske Metode og afgøre Spørgsmaalet om, hvor Danmark,
i det mindste i sine offenlige Udtalelser, bør anbringe sine
Sympatier, mere med Henblik paa, hvad der kan baade Landet, end
etter sin personlige, uforgribelige Mening om Ret og Uret under
de store Verdensinteressers Sammenstød. Vi har tidligere
herhjemme (i 1863) oplevet det sælsomme Syn, at medens Landet
stod foran Afgørelsen af den nationale Konflikt, i hvilken Rusland
alt en Gang havde været dets virksomme Hjælper mod de
slesvigholstenske Oprørere, saa ansaa selve Udenrigsministeren det for
passende at lade sin Hustrus Navn figurere blandt Bidragydere til
dem, hvem denne Nation med samme Ret betragtede som Oprørere
mod sig. I Øjeblikket er der vel ingen Fare, som direkte truer,
og Muligheden for et saa flagrant Misgreb som det Hall’ske i 1863
er derved heldigvis udelukket, men naar man betænker de smaa
Staters prekære Stilling i vor Tid i Almindelighed og ser hen til
de geografiske og politiske Forhold i hele Nordeuropa, saa synes
det visselig, som om der maa være saare mange Ting, der er
vigtigere for os herhjemme end det igennem Møder og Resolutioner
at faa udbasunet, at det lille Danmark i Aanden kan tælles blandt
Ruslands Fjender.
Jeg hører her allerede det liberale Harmskrig: »Hvorledes?
tør vi ikke mere være vor Mening bekendt? skal vi ikke have Lov
til, naar vi anser Gzaren for en — og hans Ministre for Kæltringer,
frit at raabe det ud paa Gader og Stræder?" Og liberale Rhetorer
vil fare op paa Talerstolene og deklamere flammende Tirader mod
det „Trællesind", som nu ogsaa vokser frem herhjemme og som
vil beskære vore helligste Rettigheder, Meningsfriheden og
Ytringsfriheden.
Det er vel værd at lægge Mærke til, at denne brændende Iver
for, at det, som man nu kalder for Sandhed, absolut skal frem,
koste hvad det vil, — at den i Reglen kun gør sig gældende,
hvor Talen er om offenlige Sager. I det private Liv, hvor vi alle
paa forskellig Maade er socialt og økonomisk afhængige af
hverandre, er de aller fleste saamænd grumme forsigtige med at sige
noget, der kunde støde højere Vedkommende og skade egne Inter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
