- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
874

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Salmonsen: Amerikansk Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

874

Amerikansk Politik

I begge Partiers Program findes en Paragraf, som tager
særlig Sigte paa de Kombinationer, man med en fælles Benævnelse
kalder Trust. Af Agitationen paa dette Omraade venter
Demokraterne sig meget. De vil have Lethed ved at vise, at under den
demokratiske Administration florerede den Slags Kombinationer
ikke saa stærkt som under M. Kinley eller Roosevelt, thi det er
først i de sidste fem eller seks Aar at disse Kapitalsammenslutninger
har grebet saa stærkt om sig, og at den offentlige Mening har
rettet sine Vaaben mod de mange Misligheder, der er uadskillelig
knyttet til dem. Den naturlige Følge af Kapitalens Overgreb har
været Arbejdernes Fordring om Lønningsforhøjelse, der atter har
medført en Trust af Fagforeningerne, og endelig et Utal af Strejker,
der i de sidste to Aar har gjort Livet temmelig byrdefuldt for
Befolkningens store Masser. Tillige har Trustuvæsenet affødt en
Aktiesvindel, der kulminerede for et. Par Aar siden og medførte
Ruin for Tusinder af Mennesker, deriblandt Folk i underordnede
Stillinger. Amerika er i det hele taget et Land, hvor Spillesygen
meget ofte antager en epidemisk Karakter, saa at baade
Tjenestepiger og Skopudsere bliver Aktieejere i Foretagender, om hvis
Soliditet de ikke har det fjerneste Begreb. At sætte en Stopper for
dette Uvæsen er selvfølgelig ikke nogen let Sag, men de sidste Aars
Lovgivning, til Dels efter Initiativ af Præsident Roosevelt, lover dog
ganske godt for Fremtiden. Det er ret karakteristisk for amerikansk
Politik, at man anklager Præsidenten for at have lukket Øjnene
for de farlige Trust, medens samtidigt de fleste Trust frygter ham
saa stærkt, at de sætter alt i Bevægelse for at medføre hans
Nederlag. I de første to Aar af hans Administration holdt han en
Mængde Taler, hvori han anbefalede Regeringskontrol over alle
store Korporationer. Han støttedes heri af Generaladvokaten i
Washington, der anbefalede et Slags visitorisk Opsyn med
internationale Korporationer. Forhandlingerne i de lovgivende
Forsamlinger for og imod Præsidentens Forslag trak saa længe ud, at det
blev for sent tor Senatet at skride ind. I December 1901 blev
Repræsentanternes Hus oversvømmet med Forslag, der tilsigtede
en Magtforringelse af det stadig tiltagende Antal Trust. Hensigten
med disse Forslag var at undertrykke Trust, at regulere Trust, at
forandre Tolden paa det Materiale, der benyttedes af Trust, at ændre
Fortolkningen af de Love, der alt fandtes mod Trust osv. osv.
Ingen af disse Forslag, der var mere vel mente end skikkede til
at ophøjes til Lov, gik igennem. Først i 1903 lykkedes det at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0882.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free