Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Salmonsen: Amerikansk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
875 Amerikansk Politik
faa fire Forslag sat igennem, deriblandt det af Roosevelt affattede
om en detailleret Offentliggørelse af Korporationers
Forretningsførelse til et af Regeringen oprettet Bureau. Der fastsattes store
Bøder og strenge Straffe mod Jernbanekompagnier for at yde
særlige Reduktioner i Transportomkostninger. Ligeledes blev der
vedtaget en Lov, der har til Hensigt at forhindre Trustfirmaer fra
at sikre sig Fragttakster fra Jernbanekompagnierne til Skade for
de mindre, uafhængige Fabrikanter og Eksportører og dermed
ødelægge al Konkurrence. Nødvendigheden af en saadan Lov
havde længe været indlysende. Det var nemlig en offentlig
Hemmelighed, at nogle af de mægtigste industrielle Kombinationer i ikke
ringe Grad skyldte deres Magt og Velstand den Omstændighed, at
de nød særlige Begunstigelser fra Jernbanekompagnierne. Loven
har alt haft god Virkning, idet ikke færre end 14 af disse
Kompagnier fra Regeringen i Washington har faaet Tilhold om at
opgive disse Lovovertrædelser under Straf af Tabet af deres
Privilegier. Endelig er det lykkedes Roosevelt ikke blot at faa Lovene
sat igennem, men ogsaa ved Høiesteretsk endelse at faa dem
stadfæstede. Dette gik saaledes til.
Da to af Landets mægtige, parallelløbende Jernbaner var
bleven enige om en Sammensmeltning, men mødte Modstand ved en
af Statens underordnede Domstole, fik Direktionen den Idé at
omgaa Spørgmaalet ved at anbringe de to Kompagniers Aktier i
en dertil oprettet Bank, mod at denne udstedte nye Aktier til
Holderne i et af Direktøren bestemt Forhold. Herved vilde de to
Liniers pekuniære Interesser blive fælles, og al Konkurrence ophøre.
Administrationen i Washington lod Generaladvokaten nøje
undersøge Forholdet, og den derefter paabegyndte Proces endte i Marts
1903 med en Højesteretskendelse, der gik Kompagnierne imod.
Dette er i Virkeligheden den første store Trustproces, som er
bleven ført for Landets højeste Domstol. Ganske enstemmig faldt
ikke Dommen, thi fire af Rettens demokratiske Medlemmer afgav
en Minoritetsbetænkning. Demokraterne i Repræsentanthuset har
^maaske ikke med Urette bebrejdet Statsadvokaten ikke at have
forfulgt Sagen videre ved at idømme Kompagnierne de Bøder, der
er foreskrevne i Anti-Trustlovene; utvivlsomt har han ment, at
Regeringen, efter at have hævdet Lovens Gyldighed, har Raad til
at eftergive Straffen.
Præsidentvalgene i de Forenede ’Stater kan henføres under to
bestemte Grupper. De har enten drejet sig om at kuldkaste et
55*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
