Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Salmonsen: Amerikansk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
876
Amerikansk Politik
gammelt Princip og indføre et nyt, eller der har manglet en
saadan Opgave, og man har udelukkende gjort Kandidaternes
personlige Kvalifikationer til Genstand for Kritik. Hvad en saadan
personlig Kampagne kan føre til, behøver blot at antydes for at
forstaas; smagfuld Kritik anlægges ikke altid paa Kandidaternes
personlige og politiske Vandel; Partia anden kan endelig være saa
udpræget, at man udtaler sig haanlig og med Foragt mod enhver,
der hører til den modsatte Lejr, som for Eksempel da den
forøvrigt udmærkede Mand, Horace Greeley, hvem Skæbnens Ironi
gjorde til Demokraternes Kandidat i 1892, offentlig skrev, at ikke
enhver Demokrat var Hestetyv, men at enhver Hestetyv var
Demokrat. Til Held for Landet er begge de nuværende
Kandidater Mænd, hvis personlige og moralske Vandel er hævet over
en smaalig Kritik.
Der er imidlertid andre Maader at komme en Kandidat til Livs
paa, og den, Demokraterne har valgt, er beregnet paa at vække
Bekymring for Republikkens Bestaaen. Den, der ikke vidste bedre,
skulde tro, at Roosevelt omgikkes med Planer til at foretage et
Statskup og udnævne sig selv til Kejser. Ønsker det amerikanske
Folk en enevældig Regering? — spørges der, og for at illustrere
Betydningen af denne Sætning, har inan tegnet Roosevelt i Uniform
til Hest og Parker i civil Dragt, og ledsaget Billedet med Devisen:
Stem for Roosevelt, hvis du ønsker en Kejser, for Parker, hvis
du ønsker en Præsident. Oppositionen søger ~at vinde alle
Befolkningens Lag for den Mening, at Roosevelt er en farlig Mand for
Republikkens Bestaaen, men Angrebene for Egenmægtighed og
Selvraadighed er mindre overbevisende end velmente.
I 1902 udbrød den store Strejke blandt Landets
Kulminearbejdere. Det er sjælden i Amerika, at Sympatien for en
Arbejderstrejke er saa almindelig, som den var under denne. Men de
faktiske Oplysninger om Tilstandene blandt Pensylvaniens
Kulminearbejdere var vel skikkede til at vække baade Bekymring og
Medfølelse. Forgæves opfordrede man Ejerne til at lade
Mellemværendet afgøre ved Voldgift. Da Urolighederne steg i en for den
almindelige Sikkerhed betænkelig Grad, bad Mineejerne Regeringen
om militær Beskyttelse. Præsidenten skal da have svaret, at hvis
Landets Tropper skulde hjælpe til at føre Kullene op af Gruberne,
vilde Fordelen ikke blive paa Ejernes Side. Denne Ytring, som
man har udtydet derhen, at’ Regeringen vilde bemægtige sig
Minerne for derved at hæve den Nød, som enhver Husholdning i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
