- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
877

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Salmonsen: Amerikansk Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

877 Amerikansk Politik



den strenge Vinter led under, indgød Ejerne saa stor Skræk, at
de gik ind paa Præsidentens Forslag om Nedsættelse af en
Kommission, der skulde dømme de stridende Parter imellem.
Oppositionen har stemplet Præsidentens Optræden som en vilkaarlig
Handling, en Overskridelse af Grænserne for hans Magt, et Brud paa
Landets Konstitution. Præsidenten nægter at have anvendt
Trusler og fastholder, at han kun er optraadt som Mægler i en Sag,
der truede med saa store Farer for hele Nationen. Det store
Publikum vil give Præsidenten Medhold, saa meget mere, som man
endnu bevarer i Erindring, at Demokraterne i deres Program af
1902 anbefaler, at Regeringen skal overtage Driften at alle Østens
Kulminer til Fordel for hele Nationen.

En langt alvorligere Anklage for Konstitutionsbrud foreligger i
Præsidentens Optræden under Forhandlingerne med Panama. Der
er skrevet en hel Litteratur om dette Emne; man har behandlet
det fra et etisk, politisk og alment menneskeligt Synspunkt; man
har forsvaret Roosevelt som en Bærer af Civilisationen og fordømt
ham som en Cæsar eller Napoleon. De mest fremspringende
Punkter i den hele Sag er følgende:

I Juni 1902 bemyndigede Kongressen i Washington
Præsidenten til at indledede Forhandlinger om Konstruktion af en Kanal
ved Panama. Skulde det ikke lykkes ham at opnaa fuld
Ejendomsret over den ufuldendte franske Kanal og Kontrol over det
nødvendige Territorium paa tilfredsstillende Betingelser og inden for
en rimelig Tid, skulde det være ham tilladt at forhandle om
Nicaraguaruten. Paa Grundlag af denne Lov afsluttede Præsidenten
en Traktat med Columbia; de Forenede Staters Senat godkendte
Traktaten i Marts 1903. Kongressen i Columbia forkastede den
i August samme Aar. Fristen for den endelige Afgørelse var
fastsat til den 12. September. I Oktober hævedes Kongressen i
Columbia, tre Dage efter, den 3. November, erklærede Panama sig
uafhængig af Columbia, hvis Garnison trak sig tilbage fra Panama
og tog Vejen hjemad. For at beskytte Liv og Ejendom og for
at hævde saadanne Rettigheder, som var tilstaaet de Forenede
Stater ifølge en Traktat af 1846, intervenerede Administrationen i
Washington. I November bragte Columbia et Forslag om at
ratificere den’forkastede Traktat, hvis man i Washington vilde hjælpe
med til at undertrykke Revolutionen og give Panama tilbage til
Columbia. I Stedet for at modtage et saadant Tilbud, anerkendte
Roosevelt Panama som selvstændig Ståt, og kort efter fulgte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0885.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free