- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
878

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Salmonsen: Amerikansk Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

878

Amerikansk Politik

en Godkendelse af Europas Magter, deriblandt ogsaa Danmark,
Sverige og Norge. Den 18. November underskreves en Kanaltraktat
mellem de Forenede Stater og Panama, og nogle Uger efter
ratificeredes den af begge Parter og blev til Lov. Det behøves maaske
næppe at anføres, at en af de væsentligste Grunde, hvorpaa
Gennemførelsen af Traktaten med Columbia strandede, var
Penge-spørgsmaalet, idet der stilledes ublu Fordringer paa Bekostning af
de franske Interessenter.

Der er intet, der har irriteret Roosevelt mere end
Beskyldningen for at have optraadt som Diktator i dette Spørgsmaal og
at have benyttet sin Magt til at kuldkaste en Søsterrepublik. I
sin Programskrivelse udtaler han sig bittert mod Oppositionen og
anklager sine demokratiske Modstandere for en planlagt Fordrejelse
af de virkelige Forhold. Hvis han ikke straks havde anerkendt
Panama som selvstændig Ståt, siger han, og Farten paa Kanalen
ikke var holdt aaben i Overensstemmelse med Forpligtelser i den
tidligere Traktat, vilde der have paafulgt en endeløs Guerillakrig
og mulig fremmed Indblanding og Forviklinger, der vilde have
forsinket Foretagendet langt ud i Fremtiden. „De Fordele," slutter
han, „der er ydede de Forenede Stater og den øvrige civiliserede
Verden ved at vi har sikret os den vedvarende Ret til at
konstruere og forsvare Kanalen, er saa store, at Oppositionen ikke har
Mod til at diskutere Spørgsmaalet paa ærlig og hæderlig Vis".
Demokraterne har ved at bringe Panamaspørgsmaalet paa Tapetet
netop nu villet godtgøre, at Roosevelt har handlet paa egen Haand,
uden først at forhandle med Landets lovgivende Forsamling, og
at han saaledes har overskredet de Grænser, der er afstukne
ved Landets Konstitution. Som Bevis for den Fare, der kan ligge
i at et Lands Overhoved handler efter første Impuls, anfører man
med bedre Begrundelse, at Præsidenten sendte et Krigsskib til
Smyrna ved det blot løse Rygte om, at en amerikansk Konsul var
bleven dræbt af Befolkningen dér.

Medens Valget af Roosevelt er sandsynligt, er det derimod
givet, at Flertallet vil blive mindre end tidligere for ham og hans
Parti. De Demokrater, der paa Grund af Bryans Finanspolitik
enten slet ikke afgav deres Stemme eller stemte for M. Kinley, vil
nu for en stor Del vende tilbage til deres første Kærlighed. Bryan
selv, om hvis Evne til at tale for Galleriet ingen tvivler, har alt
begyndt sine Foredrag til Gunst for Parker. Da denne jo er
forholdsvis lidet kendt, har man begyndt med at sammenligne Roosevelt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0886.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free