Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Aarsbo: Om Digtekunst og Tonekunst i praktisk Vekselvirkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digtekunst og Tonekunst
883
har Glæden", „Der er et yndigt Land"), at end ikke et Billede af
ham nogensteds er fremdraget Selv en gammel Studentersanger
som Prof. P. Hansen mindes ham ikke i sin Litteraturhistorie.
Det hænder af og til, at Udgiverne af vor ældre Digterværker,
i rigtig Følelse af Tingens Værdi og Nødvendighed, føjer en og
anden Bemærkning om Musikken til foreliggende Poesi. I
Indledningen til Dansklærerforeningens Udgave af Ingemanns „Holger
Danske" (1893, ved Prof., Dr. Kr. Nyrop) ser man saaledes med
Glæde nævnt Niels W. Gades Navn, men Sammenhængen er
uheldigvis ikke rigtig: „Gade komponerede smukke og iørefaldende
Melodier til flere af Digtene, der hurtigt fik en Hædersplads mellem
Folkets Sange". Denne Komponists Melodibuket (til disse Digte)
udkom først 16 Aar efter „Holger Danske"s Offentliggørelse 1837.
Det er sikkert nok, at Sangene hurtigt, d. v. s. i Fyrrerne allerede,
blev sunget, men vel at mærke paa kendte Folkemelodier; o. 1846
blev desuden en Melodi af Gebauer (til anden Tekst) lagt til „I
alle de Riger og Lande", og midt i Halvtredserne udbredtes den
første nykomponerede, endnu meget sungne, Melodi til et Digt fra
dette Værk „Jeg saa kun tilbage" (af P. Heises Ven,
Studentersangeren, Cand. theol. J. Jørgensen fra Ribe, f. 1831, d. 1857). Af
Gades nævnte Melodier naaede, i øvrigt længe efter at de udkom
(1863), kun et Par nogen nævneværdig Udbredelse, og han som
alt fra sin grønne Ungdom („Paa Sjølunds fagre Sletter" 1838)
havde været en fremragende, folkelig Fortolker af Ingemanns Muse,
er endnu temmelig uænset uden for Fagmusikeres og Fagsangeres
Kredse. Saaledes mener en Lærer Anno 1899 at kunne give en
rammende Oversigt over Aarhundredets Folkesang fra Musiksiden
uden at fremhæve eller blot nævne Gades Navn (Indledningen til
Vad og Kirkegaard „Melodier til Sangbog for den danske
Folkehøjskole", 3. Oplag), og paa Skolesangstævnet i Aalborg 1903
fremførtes der mellem 108 Sange ikke én af denne Komponist
(de enkelte, deltagende Skoler havde frit Valg af Program, saa
Stævnets Komité bærer ingen Skyld for dette).
Vi kan gaa endnu et Par Skridt videre. Enhver musikinteresseret
kender Gades Koncertballade „Elverskud" og véd, at vor nationale
Tonekunst deri ejer et af sine ypperligste Værker. Mindre kendt
er det maaske, at den tekstlige Bearbejdelse af Emnet for denne
Ballade væsentlig er foretaget af Chr. K. F. Molbech, paa Grundlag
af middelalderlige Elverskudsviser og Sagn. Ikke lidt forstemt
bliver man da ved at se et alvidende Organ som Salmonsens Kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
