Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Aarsbo: Om Digtekunst og Tonekunst i praktisk Vekselvirkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digtekunst og Tonekunst
885
ja næppe nok dens første Fremkomst for Offentligheden. For
Weyses, Gades, Rungs og Berggreens Vedkommende er vi noget
heldigere stillet, men ved en Mængde, mindre producerende
Komponister er vi til Gengæld lige saa uheldigt farne som med
Hartmann og Heise.
En værre Skade er det dog, at der ikke foreligger
fuldstændige, eller dog tilnærmelsesvis fuldstændige Udgaver af nogen
dansk Tonekunstners Sangmusik. I den poetiske Litteratur har vi
dog saadanne Mønsterudgaver med historisk Apparat af
Oehlenschläger (ved Liebenberg), af Grundtvig (den verdslige
Digtning kun til Dels ved Sv. Grundtvig, den religiøse ved J. K.
Madsen), og for at nævne en af de nyeste og bedste af C. Ploug
(ved H. Ploug). I Musiklitteraturen findes af den Art, som sagt,
intet hos os. Det har derfor sin overordentlige Vanskelighed
at fastslaa, hvor meget der af en given Digter er sat i Musik, af
hvor mange og hvornaar det er gjort. Eksempelvis vil næppe
nogen i dette Øjeblik kunne opregne alt, hvad Hartmann har
komponeret af Oehlenschläger. Det er sikkert ikke forbavsende meget,
men allerbedst som man tror at have faaet istandbragt en
fuldstændig Liste, kan man tilfældig støde paa et Koncertprogram fra
1848, hvoraf det fremgaar, at han ogsaa har sat Musik til et
Brudstykke af „Aarets Evangelium", noget man aldrig før havde anet.
Eller gaar man i den forfængelige Mening, at det endelig er
lykkedes at opdrive alle de sytten Hundrede og syv og tyve Melodier
der inden Anno 1900 er lagt til Tekster af Grundtvig, bl. ä. ogsaa
Henrik Rungs mangfoldige, skal det nok passe, at et anonymt(!)
Skolesangshæfte fra 1846 falder En i Hænderne og viser sig at
gemme denne Komponists prægtige trestemmige Kor „Sol er oppe".
Rigtignok mindes man denne Melodi som nævnt i Overskriften
over Digtet, hvor det forekommer i Sangbøger fra Fyrrerne, men
da der forgæves var ledt efter den 127 Steder, var det jo ikke
urimeligt at antage, at de gode Sangbøger, her som saa tit, var
galt underrettede.
Rent umuligt bliver det naturligvis at fastslaa Omfanget af
den poetisk-musikalske Vekselvirkning for en enkelt Mands
Vedkommende, naar tilmed hans Digtning er mangelfuldt samlet. Det
er kendt nok, hvorledes dette gælder Blichers Værk. Den Oversigt,
jeg i J. Aakjærs „Steen Steensen Blichers Livs-Tragedie" II S. 257 ff.
har søgt at give over hans Digte i Musik, maa derfor tages med
Forbehold. Dog er den vistnok tilstrækkelig fyldestgørende til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
