Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Aarsbo: Om Digtekunst og Tonekunst i praktisk Vekselvirkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digtekunst og Tonekunst 889
Derved kan det blive muligt at foredrage Viserne i deres Helhed,
uden at det vil trætte Sangerne.
Særlig var det ikke af Vejen, om det ved enhver Sang- og
Musikuddannelse blev slaaet grundigt fast, hvori Forskellen mellem
Musikbygningen før og efter Aar 1600 bestaar. Man vilde saa
efterhaanden undgaa den nu almindelige, trivielle Sammenblanden
af Musikken til Folkesangen i Middelalderen og i det 17. og 18.
Aarhundrede. Ganske vist maatte man følgelig dæmpe noget paa
Omtalen af vor nationale Musik i det 19. Aarh. som særlig
kendetegnet ved den, delvis paa Grundlag af Reproduktion af den gamle
Folkevises Musik, fremkomne „nordiske" eller „danske" Tone. Thi
det er netop ikke den rene middelalderlige Folkemusik, som overalt
er geufrembragt i den nyere Musik, der gerne vil pyntes med
Hædersnavnet „Folketone" eller „dansk Tone". Langt hyppigere
er det Almuevisernes Musik fra 17.—18. Aarh., hvis Klang er
efterlignet, ganske vist i dens smukkeste Frembringelser („Det haver
saa nyligen regnet", „En dejlig ung Ridder", „En yndig og
frydefuld Sommertid" o. a.). For øvrigt vilde det vel ogsaa være urimeligt
at kræve Kendskab til den virkelig gamle Folkemusik af vore
Komponister i første Halvdel af det svundne Hundredaar, hvor
dens Væsen og Art endnu slet ikke var gransket. Men pudsigt
virker det alligevel at se, hvorledes J.G. Gebauer har opfattet
den i sine „Tre Melodier i oldnordisk Folketone" (o. 1844);
man kender endnu en af dem, „I alle de Riger og Lande" – en
yndet Nationalmelodi, men det oldnordiske i den er dog lovlig
godt gemt.
Ogsaa Genoplivelsen af den anden Part af vor gamle
Folkemusik, den kirkelige, kunde man ønske mødt med mere vaagen
Sans, end sket er. Den Omstændighed, at den stærke Tilvækst,
Kirkedigtningen fik især ved Grundtvig, hurtigt blev ledsaget af en
meget omfattende kirkemusikalsk Produktion fra vore mest
fremragende nyere Komponisters Side, bevirkede naturligt, at man
herhjemme ikke gav synderlig Agt paa det Arbejde for den ældre
Kirkemusiks Restauration (den „rytmiske Koral"), der var i Gang
i Tyskland, hvor jo intet n y t lagde Beslag paa Opmærksomheden.
Vor fremragende Hymnolog Dr. Rudelbach"s djærve Slaaen til
Lyd for det i 1855 synes at være gleden upaaagtet hen. Da
Sagen omsider fik sin mere nidkære, kunstnerisk dygtige og lærde
end just pædagogiske Talsmand, T h. Laub, maatte den, let
forstaae-ligt, baade møde Tvivl og Uforstand. Men bortset fra dens om-
Tilskueren 190* 56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
