- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
890

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Aarsbo: Om Digtekunst og Tonekunst i praktisk Vekselvirkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

890

Digtekunst og Tonekunst 890

tvistede Betydning for vor Kirkesang i praktisk Forstand, har den
dog en kulturhistorisk og national Værdi, som ikke burde være
underkendt. Især det sidste er ikke fremholdt skarpt nok af Sagens
Venner og dens Kendere, skønt den netop her har Bud til hele
vort Folk og for saa vidt ikke bør stænges ude fra den
almindelige Dannelses Enemærker.

Den ældste betydelige nationale Musikkilde er nemlig det
Værk, som rummer Reformationstidens Kirkesang hos os, Hans
Thomissøns Salmebog fra 1569. Før man endnu var begyndt
at optegne Folkevisernes Melodier, gives heri Prøver paa
gammeldansk Musik, ved Siden, naturligvis, af den Mængde tyske og andre
Melodier, som Reformationen hidbragte. Udgiveren var
Sognepræst ved Frue Kirke i København, men stammede fra det sangrige
Jylland, hvad der nok mærkes, idet han har optegnet en saa
prægtig Melodi som den til Almuens jydske Sang om „Det hellige
Kors" og den ligeledes utvivlsomt i Jylland digtede Festvise paa
latinsk-dansk Blandingsmaal „Julen har Englelyd"; endvidere
Dagvisen („Den signede Dag") i majestætisk gammel frygisk Tonart,
Paaskelejsen „Krist have Lov", og endelig en Melodi som Tyskerne
senere har laant, og som tyske Forskere misunder os: „Hjælp Gud,
at jeg nu kunde".

Desværre gik disse Melodier, sammen med Teksternes
Forsvinden af senere Tiders Salmebøger, ogsaa tabt for Sangen, og
det er kun væsentlig Laub, der har Æren af at have draget dem
tillige med andre gamle Musikskatte ud af Glemsel, særlig gennem
Bogen „Om Kirkesangen" 1887. For den Sags Skyld fortjente
hans kritisk Arbejde i det mindste ikke at være spildt. Danske
Sangvenner vilde nok have været med til at overgive dette
værdifulde Arvegods til Folkemunde igen, men uheldigvis synes et meget
vigtigt Middel dertil med Flid at være skyet, det nemlig at gøre
Forsøg paa at lede denne kulturelle-historiske Strømning ind i
Sangundervisningen ved Seminarier og lignende pædagogiske
Anstalter, hvilket næppe vilde have vakt Modstand fra ledende Side;
thi derfra gør man jo i stadig større Omfang Indrømmelser til
bedste for kulturhistorisk Undervisning.

Dertil kommer, at vore Musikforfattere har været altfor
optagne paa andre Omraader til at have skænket dette Emne synderlig
Opmærksomhed. I hvert Fald er det besynderligt at se, hvorledes
ogsaa nysnævnte Emne kun lige strejfes i vor eneste større
Musikhistorie. Det er ikke blot inden for de mere forgyldte Rammer, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0898.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free