Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R. Jahn Nielsen: I Høstens Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
894
I Høstens Tid
Det er, som drev der Røg fra store Brande
ind over Landet — Røg og hvide Dampe,
blegt lyser Solen, som mod Gry en Lampe,
og Himlens Blaa er blaat som låve Vande .
De sluktes længst, de hede Sommerluer,
af Høstens Regn. Men over Mulde svæver
Brandtomtens Em, som skælvende sig hæver
fra Plovens Fure og fra Græssets Tuer . . .
AFTENLUFT
En stille Aften. — Luften er lidt kølig
med Mindelse om Efteraar — September . . .
Jeg kommer fra det aabne Land, hvor Støvet
paa Vejen Lyden af mit Fodslag dæmper . . .
Foran mig brænder Byens spredte Lamper
imellem dunkelt Løv mod Himlens Hvide.
Og Natteduften griber mig om Hjertet,
som rummed den en Verdens Lyst og Kvide! —
Jeg føler som en Digter — dybt og stille —
beruset af den Stemningslufl, jeg aander —
men ved, at selv det bedste, jeg kan skrive
om denne Stemning, kun er — Ordkolonner . . .
R. Jahn Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
