- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
913

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Moralskræk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Moralskræk

913

Det kan jo nemlig ikke nægtes, at vi efterhaanden, som vi er blevet
det „mest oplyste Folk i Verden", har sat til af vor moralske Sikkerhed.
Det er kun, hvad der kunde ventes, og behøver ikke at betyde mere
end den nødvendige Gennemgang, men den, der i Længden ikke kan
mættes ved det tvivlsomme, det ligeglade, det udflydende, det
forskelsløse, vil savne Kraften, Myndigheden, Brydningerne. En Mand, der som
Georg Brandes elsker det karakterfulde og skarpt afgrænsede, maa
saaledes i særlig Grad føie sig frastødt af den Slaphed, hvormed det
offentlige Liv fungerer — saa meget mere som han har Eksemplerne lige
for Øje.

En ung Mand, der i Aaret 1904 begynder sin Løbebane her i Landet,
vil hurtig opdage, at ingen generende Bomme standser hans Karriere.
Har han Hoved — eller hvad der er ligesaa godt, Forbindelser og
Penge — kan han tillade sig alt, ingen vil rynke paa Næsen ad ham,
blot det fører til Maalet. Og har han naaet dette, vil han ved de samme
Magters Hjælp kunne være tryg — hans Anseelse er, saa længe
Indflydelsen ikke svigter, ganske synkefri — saa kan han forøvrigt slaa nok
saa mange moralske Kulbøtter.

Hvis Slaphed er Frisind, lever vi sikkert i Verdens mest frisindede
Land. Selv Hr. Sven Lange fandt det — da det kom til Stykket —
unødvendigt at rejse til Samoa.

Den unge Mand vil hurtig tilegne sig en Bække nyttige Lærdomme.
Han vil se, at man kan være Politiker uden Gnist af politisk Sans,
Bedaktør uden at nyde Tillid selv blandt sine Medarbejdere, at man kan
være indflydelsesrig Anmelder uden at have By for Ærlighed. Kort sagt,
han vilde opdage, at man aldeles ikke behøver at have Talent til den
Post, man netop udfylder, ja at man rolig kan skandalisere den sunde
Fornuft, blot man forøvrigt raader over Magt i en eller anden Form.
Hvad man kan blive til uden at have Talent, er der efter de sidste
Erfaringer ingen Grænse for.

Hvilken Fremgangsmaade, han forøvrigt skal anvende i det offentlige
Liv, er der næppe Grund til at komme nærmere ind paa. Man kan i al
Almindelighed sige den bekvemmeste. Dette er et nationalt Træk. Man
vilde i andre Samfund maaske sige den snedigste, men det er ikke
nødvendigt hos os. Vil man en Fjende til Livs, sparker eller kvæler ftian
ham, alt efter som Lejligheden er og gaar rolig bort. At skjule
Overfaldet eller udslette Sporene, vilde være at spilde Tiden. Vil man hjælpe
sig selv eller en Ven, bruger man paa lignende Maade, hvad der ligger
for, velvillig Løgn, ondskabsfuld Bagvaskelse, brutale Overfald — alt sammen
med den Magelighedens Kynisme, der er god Tone. Det vil selvfølgelig
være umuligt at opregne alle de enkelte taktiske Begler for offentlig
Krigsførelse — hvis f. Eks. en Underskrift generer, kan en Lægeattest bruges
som Viskelæder — men i saa Henseende maa den fremadstræbende unge
Mand stole paa sin Opfindsomhed.

Hvis han paa denne Maade gør Lykke og vinder Indflydelse i det
offentlige Liv herhjemme, vil han, hvad enten hans Domæne har været
Stemmekvæg eller Syngepiger, kunne være vis paa et hæderligt Eftermæle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0921.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free