- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
916

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Moralskræk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

916

Moralskræk

ledet af et Samfund i Opløsning. Han vil forstaa, at Faren ogsaa gælder
ham, thi ingen arbejder ustraffet under slige Forhold. Længsler og Ønsker
er altid parate til at lukke Døren op for Lavheden, og naar denne,
saaledes som nu, venter udenfor hans Dør, maa han stadig leve under
Selv-mistroens dobbelte Vagt. Og endda er han ikke sikker paa, at Vanen
ikke formaar at sløve Selvkontrollen, saaledes at han en skønne Dag
lukker det ind som naturligt, der oprindelig oprørte ham.

Men naar Moralen — den afskyelige Moral — staar i et saa nært
Forhold til den Enkeltes Frihedsfølelse, til Samfundets Skønhed og
Sundhed, til Folkets Styrke og Modstandskraft, hvorfor da overlade den til
Præster og Lægprædikanter. Skulde den ikke netop frembyde Opgaver
for dem, der vil føre Kulturen videre. Er det ikke gennem en frygtløs
Haandhævdelse af de simple uimodsigelige Morallove, at Løgn er af det
onde, at Fejghed er foragtelig, at Pligt ikke er en Kappe, der kan tages
af og paa, er det ikke derigennem, at det virkelige Frisind grundlægges.

Det er sandt nok, at der er noget afskrækkende ved at tale om
Moral her i Landet, fordi det er saa lille, at det knap kan rumme mer
end et Begreb ad Gangen, men alle aandelige Opgaver maa jo tages
op med den Omsigt og Resignation, der paabydes af de snævre Forhold.
Livets store Symfoni kommer vel aldrig helt til sin Ret i dansk Udførelse,
fordi Orkestret er for faatalligt. Snart er det Strygernes fine og
aandfulde, snart Blæsernes malmfulde Toner, det skorter paa. Men den, der
vil gøre en dansk Mands Gerning, maa kende de Vilkaar, hvorunder han
arbejder og ikke lade sig standse af de Misforstaaelser, der nu engang
er uundgaaelig knyttet til enhver Stræben herhjemme.

Harald Nielsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free