Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Émile Gallé død den 23. September 1904
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Émile tiallé
929
ud af Havfruens Slot under Søen. Det vides, hvorledes han bar
sig ad med delte eller hint Arbejde; først i sine senere Aar søgte
han for sine nyeste Opdagelser Lovens Beskyttelse mod sine stedse
mere nærgaaende Efterlignere; det laa oprindelig ikke for hans
generøse Karakter at vaage som Alkymisten over sin Smeltedigels
Hemmeligheder. Hvorledes han drog Gavn af Guld og Sølv til sine
Glas; hvorledes han endog stundom tog sin Tilflugt til de sjældneste
og kostbareste Stoffer som Thallium og Iridium; hvorledes han
oksyderede, granulerede, krakelerede, iriserede; hvorledes
hanemail-lerede; hvorledes han modellerede og graverede — hellere „intaglio"
eller med det langsomme og nænsomme Stensliberbjul og Smergel
end med den brutale ætsende Flussyre: om alt det kan man læse i
de Noter, hvormed han ved de store Udstillinger indviede Juryen
i sin Fremgangsmaade. Han har i disse i høj Grad læseværdige
Bekendelser ogsaa fortalt, hvorledes han vidste at drage Fordel
selv af de Uheld, som er saa mange, naar man har den voldsomme
og uberegnelige Ild til Medarbejder, — hvorledes han lod sin
Fantasi kredse omkring den Plet paa Glasset, hvor Uheldet var sket,
til den endte med at finde et Tema i en uventet Form, en uanet
Farve, og hvorledes han da havde Gemme-Skærerens Nydelse af
at gøre sig et Øjeblik til Stoffets Slave for snart efter at føie sig
saa meget desto mere som dets Herre. Men helst og oftest var han
fra Forberedelsens Førsteøjeblik Herre over Ilden og Herre over
Glasset, farvede, formede og skar det aldeles efter sit
Forgodtbefindende, til det stod dér færdigt, — tungt som oftest at holde i
Haanden, men i Aanden saa let som et improviseret Digt, som
født til Verden af en Genius og ikke af en Menneskehjerne, som
lider under Undfangelsen, og af Hænder, der trættes og stivner
under deres Arbejdes Slid og Møje.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
