Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Émile Gallé død den 23. September 1904
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Émile tiallé
931
han særlig elskede den Sentens, at „en skøn Ting kan ikke dø
uden først at have lutret noget*. Ham, der paa Dansk har skrevet
noget lignende i en bedre Form, Forfatteren til dé Linier:
For alle ’gode Tanker de kan slet ikke dø,
Før endnu bedre Tanker er spired’ af deres Frø, —
ham kendte Gallé derimod ikke. De burde have kendt hinanden,
han og J.P.Jacobsen. Den Digter, der har spurgt de duggede
Blomster om Duften og Elverlandsluften i deres Drømme, ham
vilde den Kunstner have forstaaet, iler har dannet en dejlig Vase
over hin Strofe af Skærsommernatsdrømmen, hvori Alfen siger, at
den inden Morgengry maa have en Ørelok af Dug ophængt ved
hvert at Primulaernes Hoveder. Men ikke blot den lidt blege og
blodløse, nydelsesfulde nordiske Smægten hos Jacobsen: endnu mere
hans vilde, halvt smertelige sydlandske Sanselyst, hans Vellyst
navnlig ved grusomme Farvesyner, maatte have tiltalt den Kunstner,
hvis Fantasi, endnu mere end den danske Digters, havde let til
Udsving i hin Retning. „Narcisserne, der blomstrede i blændende
Myriader og fyldte Luften trindt omkring med døvende Dufte fra
deres hvide Orgier", „den giftige Liljes blændende Kalk", Tjørnens
blodige Dryp af „de glødende Bær i den kolde Sne", de solvarme
Egnes sælsomme Urt. hvis Blomst, kun aabnet et flygtigt Sekund, ser
ud „som en gal Mands Øje, som et Ligs røde Kinder": saadanne
og mange andre Syner, om hvilke Jacobsen fantaserede i sine
Sansers brændende Feber, kunde Gallé have omsat i de rette
Former og Farver. Hvor ualmindelig beslægtede de end var (endog
deri, at ogsaa Jacobsen var udgaaet fra Naturvidenskaberne og fra
først af som Botaniker kommen i Forhold til Blomsterne), saa var
den danske Digter dog vel størst som Menneskekender, den franske
Kunstner størst som Blomsterkender. Menneskeskikkelserne fylder
ikke meget i Gallés Produktion og staar, tegnede, som de oftest
blev, af hans Ven og Medhjælper, Prouvé, ikke engang helt og
holdent for hans egen Regning. Men hans Rige var dog stort nok
endda. Det strakte sig jo langt længere end til Blomsterne paa
Jorden, langt højere end til Luften og hvad der lever i Luften,
langt dybere end til Havet og hvad der aander i Havet. Hans
Rige omfattede — foruden alt dette — i stor Udstrækning hint
„Mere*; som er mellem Himmel og Jord, uendelige Vidder i
Anelsens, Drømmens, Digtningens uendelige Verden.
* *
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
