Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Evangelieforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Evangelieforskning
935
optraadt med Skrifterne: Das Christusproblem (1903) og Die
Ent-slehung des Christentums (1904). At man tillægger hans Optræden
nogen Betydning kan skønnes af, at en af den angrebne Retnings
bedste Mænd Wilhelm Bousset har imødegaaet ham i et
særligt Skrift „Was wissen wir von Jesus" (1904). Kalthoffs
Udgangspunkt er dette, at vi i den evangeliske Literaturs Kristus forgæves
spejder efter virkelige historiske Træk. Den Kristus, som disse
Skrifter laler om, er intet Menneske, men en Gudesøn, et
Gudmenneske. Og i denne Kristus er det guddommelige ikke en senere
Tilføjelse til det menneskelige, som den liberale Teologi mener,
saaledes at man blot skulde behøve at trække det guddommelige
fra for at faa det rent historiske som Resultat. Fra det kirkelige
Gudmenneske fører en lige Linie gennem de nytestamentlige Breve
og Evangelier til Danielsbogen, hvor den kirkelige Udprægning af
Kristusbilledet har taget sin Begyndelse. Men paa ethvert enkelt
Punkt i Linien bærer denne Kristus overmenneskelige Træk —
intetsteds er han det, som den kritiske Teologi har villet gøre
ham til: et blot naturligt Menneske, et historisk Individ. Ingen
historisk Traad forbinder en jødisk Rabbi Jesus med den
kristelige Menigheds Kristusgud. Evangeliernes Kristusbillede har slet
ikke dannet sig over en Kærne af historiske Erindringer om Jesus
af Nazaret. Den kristne Menighed har ingen enkelt personlig
„Stifter* — en Forestilling der overhovedet hænger sammen med
en rationalistisk Opfattelse af Kristendommen som en teologisk
Skole. Den er et socialt Produkt, Resultatet af visse
Underklassers Sammenslutning om det sociale Retfærdighedskrav, for hvilket
Messiasrigets Oprettelse var Datidens religiøse Udtryk. Evangelierne
er en Afart af den apokalyptiske Litteratur — de udmaler hin Idé
og grupperer den om Kristusskikkelsen, der med sin Lidelse og
Opstandelse blot er et Sindbillede paa den lidende og kæmpende
Menighed, saaledes som den lidende „Jahves Tjener" i Jesaja er
et Sindbillede paa de fromme i Folket. Evangelierne er altsaa
ikke Kilde til et Individs Levnedsløb, men til en social Bevægelses
Historie. I skarp Modsætning til den liberale Teologi hævdes
det, at vi kun kender den Kristus, som Menigheden troede paa —
den „historiske Jesus" naar vi aldrig tilbage til.
Et Angreb som dette mødes med Kritikens konservative
Modstandere i et væsentligt Punkt. At Evangelierne fra først til sidst
uløseligt knytter overnaturlige Forestillinger til Billedet af
Hovedpersonen, fremhæves stærkt af Kalthoff, fordi han mener der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
