Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Evangelieforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
936
Evangelieforekning
igennem at gøre det indlysende, at dette Billede savner historisk
Virkelighed. Fra konservativ Side betones det samme, fordi man
derved kan fastslaa sin egen Kristusopfattelses Overensstemmelse
med den ældste kristelige Forkyndelses. Et Indlæg, der nærmest
gaar i denne Retning, er herhjemme fremkommet fra Professor
F. Torm („Evangelierne som Kilder til Jesu Liv" 1904 —
foranlediget ved et Skrift med samme Titel af disse Liniers
Forfatter). Til Forskel fra den føromtalte tyske Polemik, der skæmmes
ved en Bitone af personlig Irritation, holder den danske Teologs
Skrift sig paa en behagelig Maade til den rent saglige Drøftelse.
Og dog drejer det sig her ikke om ubetydelige Meningsforskelle —
Forfatteren retler sin Kritik mod den liberale Teologis
Hoved-paastand, der af ham selv formes saaledes: „at de evangeliske
Beretninger er opstaaede ved en lang Udviklingsproces og i
dennes Forløb har Stoffet været Genstand baade for Omdannelse
og Tildigtning". Det vil vistnok vise sig, at Torms Kritik har sin
Hovedstyrke i de Argumenter, som den har tilfælles med den
førnævnte yderliggaaende Retning — ikke i de Betragtninger,
hvori den adskiller sig fra hin. Til de sidste hører en Paastand
om, at man vanskelig skulde kunne tænke sig en Dannelse af
Legender i Løbet af det Tidsrum, der ligger mellem Jesu Tid og
Evangelierne, og at en saadan Legendedannelse i alt Fald skulde
tabe al Sandsynlighed, naar man betænker, at den Forkyndelse,
der har nedfældet sig i vore ældste Evangelier, lød endnu langt
tidligere. Denne Paastand vil næppe kunne bestaa hverken over
for den moderne Historieskrivning, der ofte har afsløret hurtig
opstaaede Legender endog i Nutidens Historie — ej heller over for
moderne psykologiske Undersøgelser af den store Usikkerhed, hvoraf
al menneskelig Iagttagelse og Gengivelse af det sete og hørte lider.
Og man forbedrer næppe Sagen ved at henvise til, at den ældste
Tids troende ikke skulde kunne have fundet sig i Omdigtning af
den Forkyndelse, som de var rede til at sætte Livet ind paa. Man
glemmer her, at den biografiske Nøjagtighed laa de troendes
Interesse fjern, og at det, hvorfor de vilde sætte Livet til, var
Kri-stustroen, som hin Legendedannelse just tjente til at forherlige og
bestyrke.
Til det mindre overbevisende maa vistnok ogsaa regnes Torms
Udvikling om Opstandelsesberetningerne. En Undersøgelse af dette
Spørgsmaal fører nødvendigvis ud over den historiske Drøftelse og
ind paa det særlig teologiske Gebet: Miraklet. Kun en Enkelthed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
