- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
949

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. P. Jacobsen: Breve til Vilhelm Møller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

949 Breve fra J. P. Jacobsen til Vilhelm Møller



noget vendisk Physionomi. Han har en Hund at lege med, og en
Bevogter, med hvem han lever i god Forstaaelse og hvis Kasket
han kan tage paa og klatre i Vejret med. Mine andre
Abebekendtskaber ere ogsaa interessante, Orang-Utangen, der desværre
har Brystsyge, den sorte Gibbon, den største Akrobat af en sort lille
Satan med et vist sømandsmæssigt Ydre og endelig den mageløse
Shimpanzeinde, der med en Pære i den ene Haand og to
Rundstykker i hver Fodhaand tiggede ynkeligt om mere, og som, da
Ingen vilde forbarme sig mere over den, forbittret og misfornøjet
spyttede en ældre nærstaaende Herre lige i Øjnene. Det gentog
sig flere Gange. Den spytter efter Vogterens Udsagn ogsaa, naar
Nogen ler ad den.

Forøvrigt er jeg her i Cassel i stor Vinteroverfrakke og er
lidt gnaven over at Billedgalleriet er lukket paa Grund af
Omflytning. Opera og Skuespil her er ikke videre bevendt. Rigtignok
har jeg endnu kun haft Lejlighed til at overvære „die Entführung
aus dem Serail* (Mozart) og „Stort Besvær for Ingenting*, som jeg
har set bedre i Dresden. Det eneste rigtig gode deri var et Skrig,
som Hero udstødte;, havde Spillet ellers været illuderende og
betagende, vilde det have gjort Underværker, dette Skrig, nu var
man lige ved at tænke paa et Smil, men Ingen smilede. Iaften er
der intet Theater, ingen Concert, ikke saa meget som en Gaté
chantant, hvilket er idiotisk i en By paa 60,000 Indv. Den eneste
Forlystelse jeg kan tænke mig, jeg kan hengive mig til, bliver
aabenbart at spise til Aften henne hos en Sort „Peter Langaa" og
se paa at Græsterne spille Grambolage-Billard, hvilket næsten er
ligesaagodt som ikke at spille Croquet. Nu vil jeg stoppe, da
her er saa koldt i Værelset, at jeg maa ud at gaa for at blive
varm, for fyre vil jeg ikke før jeg er kommen i Ro i Heidelberg
eller Montreux.

Kjære Ven.

I et mindre, men elegant Værelse i ovennævnte Pension
befinder Undertegnede sig for Øjeblikket og rimeligvis for temmelig
lang Tid. Jeg sidder med aabent Vindu, da her er lyst og varmt
og solklart, som om det var Juli og ikke October. Jeg har to

Din

J. P. Jacobsen.

Pension Bellevue

>/X 1877 Moutre ux

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0957.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free