- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
960

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. Efter Hjemkomsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

960

Bidrag til Monrads Biografi

gemmer du ikke paa Vreden. Saml Erindringer om den Velvilje, du
har mødt, som din Sjæls bedste Skat og lad Foragten kaste Mindet om
lidte Krænkelser paa Møddingen."

Endelig ræddes han ved Tanken om nogen Sinde at komme til
at føie Lede ved Livet:

„Lykke er Livsglæde, Ulykke er Livslede. Alt kan du have, hvad dit
Hjerte kan ønske: Gudsfrygt, Sundhed, Kundskaber, Venner, Rigdom osv.,
men har du ikke Livsglæde, saa har du intet. Som Solen i et Nu kan
formørkes, saa kan Livsglæden slukkes i din Sjæl. Her hjælper ingen Trøst, intet
Haandtryk eller Smil, intet Arbejde, ingen Anstrengelse, ingen Bøn. —
Da er du ensom, ja i Sandhed ensom. Hører du, at en kær Søn
ligger dødelig syg, da fælder du ingen Taarer, men det er, som din Sjæl
lettedes ved Tanken om at han bliver befriet for Livets Tryk. Erfarer
du, at din Datter har Haab om at blive Moder, da sukker du
uvilkaarligt, thi din Hu fæstes ved Livets tunge Byrder, der venter paa den
ufødte, og sejler du over Havet med, hvad der er dig kært, og rejser et
Uvejr sig og mærker du, at dit Skib har at bestaa en Kamp paa Liv
og Død, da gyser du ikke, men tænker: oh, gid en Bølge vilde rulle
hen over os alle og Havet gemme os i sit Dyb. Ja, da er du ensom,
du forstaar ingen og ingen forstaar dig, du fristes næsten til at ønske
dig en fiks Ides Trylle verden for at slippe ud af Vanskelighedernes Tryk" —

Livsleden vedbliver at beskæftige hans Tanke og han ender
med at skrive:

„Forveksl ikke Sorg med Livslede! Den livslede vilde glæde sig,
om han kunde sørge. Sorgen er Glædens Tvillingsøster, de har samme
Moder: Kærligheden. Kun naar du elsker, kan du sørge og glædes. Det
er med Misundelse, at den livslede ser et Menneske vride sine Hænder i
Fortvivlelse og udgyde Taarer, saa ej engang Nattens Søvn standser
Graaden. Thi den, der har Kraft tü at sørge, har ogsaa Kraft til at
glæde sig. Menneskene jager efter Lykken, fordi de haaber der at finde
Glæden, men Glæden kommer aldrig alene, den holder Sorgen i sin
Haand. Alt, hvad du elsker, volder dig Glæde og volder dig Sorg —
saa er nu engang de menneskelige Kaar. Vil du fly Sorgen, saa maa du
sky Glæden og skyde Kærligheden fra dig, men da bliver dit Hjerte øde.
Livets Kunst bestaar i at have Livets Fylde i Sjælen, og Livets Fylde har
Mængde af Glæder og Rigdom af Sorger." —

Det synes at ligge nær i disse M.s Samtaler med sig selv at
se et Vidnesbyrd om, hvorledes det tyngede paa ham at vide, hvor
haarde Domme mange fældede over ham hjemme, hvorledes han
kæmpede med Bevidstheden derom og hvorledes han var nær ved
at bukke under for disse altid tilbagevendende Tanker. Den
Tankegang, der aabenbarer sig i disse Optegnelser, viser ogsaa, hvor
ubegrundet det var, naar hans Fjender straks var paa det rene
med, at det var hans „urolige Ærgerrighed og Lyst til Magt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0968.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free