Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. Efter Hjemkomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
962
Bidrag til Monrads Biografi
Høvdinger, og alt, hvad Regeringen forlangte, var, at de ikke
maatte forulempe Nybyggerne. Hidtil havde Urolighederne ogsaa
væsentlig indskrænket sig til indbyrdes Kampe mellem de
forskel-Uge Klaner, og naar der øvedes Voldsomheder mod Englændere,
var det mod bestemte Personer og som Hævn for formentlige
Forurettelser. Men denne Gang var Bevægelsen rettet mod de
fremmede som saadanne og syntes at have Karakteren af en national
Rejsning eller af et Gennembrud af den oprindelige Vildhed med
alle dennes værste Instinkter. Overalt hørtes om Gaarde, der var
overfaldne, Nybyggere, der var bleven myrdede, og hvis man kunde
tro, hvad Rygtet berettede, var Genindførelsen af Kanibalismen
endog et væsentligt Punkt i de oprørske Maoriers Program.1
Hvis Oprøret udbredte sig, vilde Stillingen blive meget farlig
for det engelske Herredømme, thi Maorierne er overordentlig
tap-pre og kraftfulde, og det var meget vanskeligt at komme
Oprørerne til Livs, da den pa, der udgjorde deres væsentligste
Tilholdssted, laa dybt inde i Urskoven og kun en smal Sti førte til
den. Men det værste var, at Regeringen ikke raadede over de
fornødne militære Kræfter. Tidligere holdt Moderlandet regulære
Tropper paa Øen, men 1864 havde det ny-zeelandske Parlament
givet Afkald paa denne Besætning for at undgaa den engelske
Regerings Indblanding i Koloniens indre Anliggender. Man var
saaledes alene henvist til Militsen, og den var i en elendig
Forfatning, idet Kolonial-Parlamentet var altfor optaget af
Parti-Stridigheder til at have Tid til at beskæftige sig med Forretninger.
Militsen var saaledes blevet en Samling af alskens Rak og Pak, der
kunde lejes for en lav Dagløn og hverken kendte til Disciplin
eller Vaabenbrug. Den øverstkommanderende vilde vente med at
gaa offensivt til Værks, indtil han havde faaet bragt lidt Orden til
Veje, men forgæves, og Resultatet var, at Milits-Styrken led
gentagne Nederlag og viste sig ganske ude af Stand til at faa Bugt
med Oprørerne, saa at Befolkningen selv maatte tage Sagen i sin
Haand. Der dannede sig frivillige Korpser med selvvalgte Office-
1 Ny-Zeelandske Aviser fortalte, at en Regerings-Kurer var bleven myrdet
af Oprørerne, der havde sendt hans afhuggede Ben omkring til Vennerne i
Landet, og Oprørernes Høvding skulde have holdt følgende Tale til sine Folk:
,1 gamle Dage gik vi op paa Bjerget og saa’ ud, vi saa’ da Maorier og vi spiste
Maorier. Nu gaar vi op paa Bjerget og ser Faar, pakebaer (fremmede) og
Landeveje. Lad os spise Maorier (vore Fjender) ligesom før.* Disse og
lignende Beretninger tjente i høj Grad til at forskrække Befolkningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
