Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. Efter Hjemkomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
966
Bidrag til Monrads Biografi
I den første Halvdel af April ankom Skibet til London og otte
Dage efter afrejste Familien med Dampskib direkte til København,
og da Skibet passerede Kronborg og de sejlede langs Sjællands
grønne Kyst med Københavns Taarne forude, »hoppede Hjertet i
Livet paa dem alle: hjemme var dog bedst".
D. 28. April ankom Monrad til København og tog foreløbig
Ophold hos sin Datter og Svigersøn paa Hummeltofte, hvor han
snart flk Besøg af Hall og andre betydelige politiske
Personligheder. — I de 31/* Aar, der var forløbne siden M. forlod Landet,
havde meget forandret sig i vore indre politiske Forhold. Det
gamle Højre havde udspillet sin Rolle, da det Bluhmeske
Ministerium var blevet afløst af Grev Frys og den gennemsete
Grundlov af 1866 var traadt i Stedet for 5te Juni Forfatningen. Denne
Forandring havde straks vist sin Virkning ved en betydningsfuld
Forskydning i Rigsdagens personlige Sammensætning. Tscherning,
der til det yderste havde modsat sig Grundlovsforandringen, havde
af Misfornøjelse trukket sig ud af det politiske Liv og Lehmann
havde tabt sin tidligere Indflydelse i Landstinget som Følge af
dettes forandrede Sammensætning. Ny Mænd var komne ind i
Rigsdagen, nye Partier havde dannet sig, og foreløbig var Venstre
i Folketinget splittet, idet Jyderne under G. Winthers Ledelse og
Grundtvigianerne under S. Høgsbro ikke havde fulgt J. A. Hansen
ind i Oktoberforeningen og Alliancen mellem de store og smaa
Bønder.
Monrad blev i det hele modtaget med Velvilje af det
national-liberale Parti, af det nye Midterparti og af de to Fraktioner af
Venstre, i hvilke B. Christensen og Carlsen havde den væsentligste
Indflydelse. Derimod havde hele den moderate Del af
Regeringspartiet og Oktoberforeningen helst set, at han var bleven, hvor
han var. Man indsaa’ ikke, at Tabet i Rigsdagen af et dygtigt
Medlem er „ikke alene et Tab for det Parti, hvortil han nærmest
hører, men for alle Partier, thi uvilkaarligt, ved Forholdenes Magt,
løfter og sænker det ene Parti det andet" Fra flere Sider
opfordredes M. stærkt til at stille sig ved det Folketingsvalg, der skulde
finde Sted før Efteraaret. Men han fastholdt sin tidligere
Beslutning om i alt Fald at ville sætte sig fuldstændigere ind i
Forholdene før han tog nogen Bestemmelse, om han overhovedet vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
