Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. Efter Hjemkomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
973 Bidrag til Monrads Biografi
rigt gennemføre Tankekampen." Men han erkender dog tillige, at
hverken vort Lands geografiske Forhold eller det danske Folks
rolige Natur og ,Had til Overdrivelse" eller endelig den ringere
Modsætning mellem vort og det tyske Folk gør en Folkekamp
sandsynlig, og saaledes „begynder den sidste Tanke ligesom at faa
Overvægten hos ham".
Saadanne var disse to Foredrag, som Monrad selv kaldte
Drømmerier og som er mindre betydende i politisk men desto
mere karakteristiske i psykologisk Henseende. De maatte
nødvendigvis øve en betagende Virkning paa Tilhørerne. Der var
Rigdom og Konsekvens i Tanken, dyb Følelse for Fædrelandet og
rammende Satire over begejstrede Skaaltaler og forloren
Offerberedt-hed, og der var vittige Lignelser, stemningsfulde Skildringer og
træffende Ord. Men naar man ikke længere befandt sig inden for
den Monradske Personligheds og Veltalenheds Tryllekres, var det ikke
vanskeligt at se de svage Punkter i hans Ræsonnement, og med
Rette kunde man bebrejde ham, at han ikke saa’, at jo rigere
Landet blev ved at spare alle militære Udgifter, desto større vilde
Fristelsen være for en mægtig Nabo til at bemægtige sig det og
at sikkert ingen ridderlig Følelse lige over for den værgeløse vilde
afholde ham derfra — Grev Frijs kaldte det træffende „at fede
Kapunen til en forsulten Nabo". Det passede ogsaa bedre
sammen med det danske Folks „Had til Overdrivelse" at holde sine
militære Foranstaltninger inden for rimelige og forstandige Grænser
og ikke at fortsætte en haabløs Kamp hellere end at gaa til
Yderligheder, og enten kæmpe til det yderste eller slet ikke at forsvare
sig. Kun den, der ikke opgiver sig selv, kan vente at bevare
andres og sin egen Agtelse, og om ogsaa nogen Illusion følger med,
saa har den og vel endog en Smule „Livsløgn" ofte tjent til at
holde Modet oppe.
Disse eller lignende Anker, ikke sjældent i Forbindelse med
stærke personlige Angreb regnede ned over Monrad. Han tog til
Genmæle i tre Artikler i Berl. Tid. — en fjerde, der var et
Forsvar for Afvæbningstanken, nægtedes Optagelse.1 Men efterhaanden
kom han ganske bort fra sidstnævnte Alternativ og beskæftigede
1 I denne utrykte Artikel fremdrager M. bl. a. Dagbladets Indrømmelse
angaaende Afvæbningstanken, at „det er ikke umuligt at der bag denne Tanke
skjuler sig et rigtigt Fremtidssyn, men det gælder vel ogsaa her som ved
Spørgsmaal om Forfatninger for det indre, at det kommer an paa Tidens
Modenhed".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
