Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Willumsen: Gyldne Ord af J. Reynolds til de unge Kunstnere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
976
Gyldne Ord af J. Reynolds
kan blive skabt. Selvfølgelig under den Forudsætning, at Evnerne
er til Stede.
Under Arbejdets Forløb gør den alvorlige unge Kunstner sig
mange Tanker om, hvilken Maade han skal arbejde paa, og
hvorledes han kan opnaa Vished for, at hans Værk vil ende med at
blive godt. Og mange mislykkede Forsøg maa gøres, før han
finder, hvad han søger. Enhver Kunstners Arbejde bærer sit
ejendommelige Præg; men den Vej, der skal gennemløbes for at man
kan fremstille et Billede, er altid for en stor Del den samme.
Derfor er det et unødvendigt Arbejde og et Spild af store Kræfter,
at hver ny Generation skal begynde helt forfra. Den ene maa
staa paa den andens Skuldre.
Reynolds virkede i den første Halvdel af det mærkelig
frugtbare Hundredaar, der begyndte omtrent ved 1750 og endte omtrent
ved 1850, og vi befinder os endnu paa Nedgangen derfra, hvis vi
da ikke, som vi vel alle haaber, er begyndt paa en ny opadgaaende
Periode. Han blev født 1723 og døde 1792 og arbejdede i
Portrætkunsten væsentligst som Portrætgruppemaler, paa hvilket Omraade
han fik rigest Lejlighed til at give Udtryk for Kærlighedsforholdet
mellem Moder og Børn. Han blev derved den mest fuldkomne
Børnemaler, der har været til. Antikkens Fremstilling af Barnet
var forfejlet og opnaaede ikke engang at gengive dets ydre
Proportioner. Rafael, der blev den første virkelige Børnemaler, formaaede
at gengive Barnets Proportioner og dets ejendommelige yndefulde
Stillinger; men Reynolds er den eneste, der har opnaaet at udtrykke
Barnets Følelsesliv.
Det har saaledes den største Interesse at faa at vide, hvad en
Mand som Reynolds lærte sine Elever, da han havde den Lykke
at leve i den bedste Kunstperiode efter Renæssancen, og da de
Kunstværker, der er frembragt efter hans Principper, har staaet
deres Prøve som de bedste efter Renæssancen.
Man har beskyldt Reynolds for, at han lærte sine Elever ,den
store Stil", medens han selv arbejdede i en anden Retning. Denne
Bebrejdelse maa dog kun betragtes som Udslag af et Snæversyn.
Reynolds lagde selv Michel Angelos Kunstform til Grund for sin
egen Fremstillingsform; men han havde den Evne at kunne
berige den eller omforme den. Han lærer udtrykkelig sine Elever: ikke
tørt at kopiere ,den store Stil", men at udfinde de Principper, efter
hvilke den er dannet, og derpaa at udvide dem. Da det gennem
Hundreder af Aar har vist sig, at Menneskene har maattet erkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
