Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Willumsen: Gyldne Ord af J. Reynolds til de unge Kunstnere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
977 Gyldne Ord af J. Reynolds
Rafaels og Michel Angelos Kunst som den højeste og sundeste,
kunde Reynolds ikke lære sine Elever at tage mangelfulde og
halvfærdige Forgængere til Mønster.
Reynolds var i det hele en Lærer med stort Syn paa sit
Akademis Bestemmelse. Han lærte Eleverne at frembringe Billeder
og ikke at sætte Maalet i at kunne male en Modelfigur, hvad der ikke
engang er Midlet til at fremstille et Menneske. Med Thorvaldsen
og Reynolds springer Kunsten i sin højeste Udvikling fra de
latinske Folk over til de germanske, der er langt rigere i Følelsens
Dybde. Men nu vil han selv tage Ordet.
J. F. Willumsen
... Dette Foredrag vil handle om E f t e r 1 i g n i n g, for saa vidt den
vedkommer Maleren. Jeg mener ikke Efterligning i Ordets videste
Betydning, kun simpelthen det at følge Kunstens Mestre og drage
den Fordel, man kan af at studere deres Arbejder.
De, der befatter sig med at skrive om vor Kunst og fremstiller
den som en Slags Inspiration eller Gave, skænket visse
foretrukne ved deres Fødsel, er sikre paa at fængsle og tiltale Læserne
langt mere end de, som stræber efter koldt at undersøge, om
der gives noget Middel, ved hvilket denne Kunst kan blive tilegnet,
og hvilken Vej der fører til Fortræffelighed. Det er meget
naturligt for dem, der ikke kender Aarsagen til usædvanlige Ting, at
de blive forbavsede over Virkningen og antager den foren Slags
Trolddom. Den, som aldrig har set, at Kunst bliver til under
gradvis Fremadskriden, og kun ser, hvad der er Resultat af et
langt Arbejde og en Mængde forskellige Anstrengelser, kommer let
deraf, at han ikke straks paa én Gang kan gøre det efter, til at
drage den Slutning, at det ikke alene er uopnaaeligt for ham selv,
men at det kun kan gøres af dem, som har faaet Inspirationens
Gave. Rejsende fra Østen fortæller os, at naar de uvidende
Beboere af hine Lande bliver spurgt om de Ruiner af stolte
Bygninger, som endnu findes blandt dem, — disse sørgelige Minder om
tid-Ugere Storhed og forlængst tabt Kunstfærdighed, — saa svarer de
altid, at de blev byggede af Troldmænd. Den uoplyste Forstand
finder et Svælg mellem sine egne Evner og deres, som har
udført disse sammensatte Kunstværker, og mener, at man kun ved
overnaturlige Kræfter kan sætte over dette Svælg. Det er paa
ingen Maade i Kunstnernes Interesse at bringe saadanne Dommere
ud af deres Vildfarelse, hvor vel vidende de end er om de meget natur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
