Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: V. Pingel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Pingel
7
Madvigianismen er for ham et naturstridigt Princip, et
Hysteron-Proteron, som han kalder den, fordi den har gjort det, som
Naturen har bestemt til at være det andet, Abstraktionen, Analysen,
til det første. Af samme Grund fik han, skønt Videnskabsmand,
tidlig Sans for den Grundtvigske Folkeoplysning, netop fordi dens
Princip var at gøre det til det Første, som Naturen selv havde
bestemt dertil, nemlig det umiddelbare Syn paa Tingene. Der var
ogsaa i Pingels egen Undervisning i Metropolitanskolen noget
højskoleagtigt, og mangen en Højskolemand, der var falden ind i
Klassen i en af Pingels Latintimer, vilde ikke have troet at være
i den .sorte" Skole. Thi hvad var det, her gik for sig? Var det
Latin? Hvor var Cicero „de officiis?" Den laa under Bordet,
lukket til for dénne Dag, og over Gulvet gik Pingel, læsende højt
af et af de danske Digterværker. Det var med den danske Poesi,
med Oehlenschläger, Paludan-Müller, Drachmann, at han — skønt
dansk Literaturhistorie slet ikke dengang var Fag, — for os
overrislede Latinens tørre Hede, og lærte os at elske denne Poesi, der
samtidig trængte ind til hans egen Sjæl og vakte andre-Klange i
den end den græske.
2
Det gamle Grækenland svandt længere bort for hans
Bevidsthed og det moderne Danmark dukkede op. Naturen blev ikke blot
den mineralske Verden, Planter og Dyr, men ogsaa
Menneskenaturen, Ungdommen og Folket. Den ensomme Mand længtes efter
at træde i Forbindelse med Menneskene, efter at gaa til Havet og
blive vis.
Hvad vilde han, Grækeren, blandt Barbarerne? Ætlingen af
Fortidens Aandsaristokrati blandt Talmajestætens Tilhængere?
Romantikeren blandt Realisterne? En Fremmed var og blev han
ogsaa i meget i det Parti, hvoraf han blev Medlem, en Mand, hvis
Naivitet indbragte ham Skuffelser, hvis Idealitet tjente til som en
Renhedens Kappe at trækkes over fedtede og personlige
Manøvrer, men en Mand, som det netop derfor var godt at
anbringe i Spidsen ligesom de hellige Billeder, de gamle Ægyptere,
naar de drog i Krig, anbragte foran deres Slagorden. Bagefter
havde han ogsaa selv, maaske i overdreven Grad, Følelsen af, at
det var gaaet ham som den Skikkelse fra Eventyrene, der uden
at være sig sin fornemmere Herkomst bevidst er sat i Tje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
