- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
8

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: V. Pingel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8

V. Pingel 8

neste hos et simpelt Herskab. Af denne Følelse udsprang den
blodige Vrede, hvormed han hævnede sig for denne Forbytning.

Men alligevel indtog en Natur som Pingel i det hele og store
sin rette Plads, naar han, skønt en Mand midt i Fyrrene, med
ungdommelig Iver hilsede den moderne Bevægelse og sluttede sig
til den. Det var jo et Puds, Skæbnen spillede Deltagerne i denne
Bevægelse, at de fleste af dem havde tykt med romantisk Gemyt
Deres Holdning overfor Fortiden og de Drømme, hvori Fremtiden
aabenbarede sig for dem, var ægte Romantik. De vilde grunde
Samfundet paa Fornuft og gennemføre det sociale Lighedskrav,
akkurat som Mændene fra den store franske Revolution. De saa
den ydre Verden som et Spejlbillede af deres egen indre Verden,
idealiserede Folket og troede, at det vilde virkeliggøre deres Idealer
og belønne dem for deres Ofre, akkurat som deres Fædre paa
Grundlovens Tid havde gjort. De troede paa Forfatningen som
deres Fædre havde troet paa Thyras Vold, overvurderede sig selv,
undervurderede i grænseløs Selvfølelse deres Modstandere og gik i
denne Rus til at vove det Yderste. Hvor skulde en Romantiker
vel være andetsteds end midt i denne Skare?

Men hvor skulde samtidig en Naturalist af det Omfang og den
dybe Overbevisning som Pingel vel være andetsteds end i fuld
Opposition til de Nationalliberale, særlig til deres ydre Politik. Der
var tysk Blod i hans Aarer og tysk Sympati i hans Hjerte, han
havde i Krigen mistet 2 Brødre, men hvad der dog især oprørte
ham ved Ejderpolitiken var dette, at den var en Krænkelse af
Naturens Ret, som i Folkenes Liv er det samme som
Nationalitets-principet.

Det er nu glemt, hvor stor en Plads i den offenlige Strid
inden Forfatningsbruddet dette Spørgsmaal optog. I denne Strid
tog Pingel Hovedparten af Angrebet, og han førte det med en
Fasthed i Begrundelsen og en rolig Kulde overfor hele Tyskerhadet,
som i disse Aar, hvor Magten i den akademiske Verden endnu
tilhørte Højre, var af stor Betydning og meget bidrog til at flytte
tlen moralske Magts Tyngdepunkt fra Højre over til Venstre. Der
eksisterede paa det Tidspunkt endnu ikke noget indflydelsesrigt
Venstreblad i København, hvori der kunde skrives med Virkning,
og Kampen maatte derfor væsenligt føres mundtligt, paa
Studentermøder. Paa disse Møder var Pingel som Regel Ordfører, og
Ryet om hans Veltalenhed trængte snart fra Hovedstaden ud i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free