Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: V. Pingel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Pingel 10
Thi Demagog vilde han mindst af alt være. Det ubeherskede
var nærmest af legemlig Art, det uforbeholdne skyldtes hans
Sandhedskærlighed, men i hans Aand var der et moderat Anlæg,
og hans Bestræbelse gik ud paa at forsone. Han vilde udjævne
Modsætningen mellem de forskellige Arter af Dannelse i Folket.
Derfor giver han sit Angreb paa Latinskolen den Indledning, at
det skyldes Ønsket om at mildne Folkepartiets bitre Had mod den
„sorte" Skole og omvendt aabne Øjnene hos de videnskabeligt
dannede for Højskolernes Betydning. Han stiller mod Madvig
Grundtvig som den større Pædagog, ja som det eneste pædagogiske
Geni, Danmark har frembragt, og regner ham det til Ære, at den
demokratiske Bevægelse her i Landet ikke har taget den
materialistiske Retning som i andre Lande.
Hans første politiske Opgave blev da naturligt den, at bringe
den studerende Stand og Bondestanden til den gensidige
Forstaaelse, som Fortiden havde forspildt. Paa dette Punkt manglede der
desuden en ledende Mand paa Venstres Side. De litterære Folk
var ikke skaarne for Tungebaandet. Drachmann, Schandorph, I.
P. Jacobsen, ja ogsaa dengang Edv. Brandes, var ubrugelige paa en
Talerstol, og Hørup og de andre politiske Førere virkede endnu
overvejende i Landbefolkningen og havde som altid Hænderne
fulde af den indbyrdes Strid.
Pingel tog da den ledige Plads. Han, der som ungt
Menneske havde holdt sig udenfor Studenterlivet, blev nu en
Studentertaler. Naar man nu ser tilbage paa denne Strid, der drejede
sig om, hvorvidt en Bondemand skulde have Adgang til det
Musernes Tempel, der hedder Studenterforeningen, og have Lov
til at betræde det Altar i dette Tempel, som hed Talerstolen,
— Studenterforeningens Talerstol, den, som stod under Pallas
Athenes Beskyttelse! —, er der maaske nok noget komisk ved
Sagen. Men i denne Ravnekrogs-Komedie gemmer der sig dog et
Stykke dansk Historie og især et stort Stykke af Pingels Historie.
En Dag indfandt der sig i hans Studereværelse to
Venstre-Studenter, den ene lille, skarp og ilter, den anden høj, rund og
sindig, to klassiske Repræsentanter for de to Formationer i det danske
Demokrati. Det var de to senere Politikere, Vilh. Lassen og Joh.
Ottosen. De vilde bede Pingel om at blive Studentersamfundets
første Formand.
Og fra det Øjeblik, han havde sagt Ja hertil, greb
Begivenhedernes Strøm ham og førte ham med sig. Et Aar efter var han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
