Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Det engelske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes (comrades, gleams, turns, rest, went, sound o. s. v.). En
mere indgaaende Betragtning af det engelske Lydsystem vilde føre
til samme Resultat som de Par Ting jeg har fremdraget her: det
engelske Sprogs lydlige Præg tyder paa mandig Kraft uden dog at
vidne om Brutalitet eller Voldsomhed.
Italienerne har det vittige Ordsprog „Le parole son femmine
e i fatti son maschi“ (Ord er kvindelige, Handlinger mandlige; de
to Ord parola og fatto er henholdsvis Hunkøn og Hankøn). Hvis
Korthed og Fynd udmærker Mandens Stil, medens Kvinder ikke
just altid er sparsomme i deres sproglige Udtryk, er Engelsk mere
mandligt end de fleste Sprog. Det viser sig paa mange Maader.
Dets Grammatik har skilt sig af med en Mængde overflødige Ting,
der fandtes i ældre Engelsk ligesom i de beslægtede Sprog;
Endelserne er saa korte som muligt og ikke sjældent bruges der slet
ingen Bøjningsendelser. Hvor Tysk har alle diejenigen wilden Tiere,
die dort leben, saa at hvert Ord (undtagen naturligvis dort) har
sit Flertalsmærke, siger Englænderen all the wild animals that live
there, der udtrykker den samme Tanke med ganske samme
Tydelighed, uden at hverken all, the, wild eller that har noget som
helst Flertalsmærke. Og er det ikke velgørende at være fri for
alle de Endelser med -e, -er, -en, der gør saa mange danske og
endnu flere tyske Sætninger dvaske og slæbende!
Rim kaldes mandlige, naar det er stærke Slutningsstavelser i
de to Linier der svarer til hinanden (god: Rod, find: bind), og
kvindelige, naar der efter den stærke Stavelse følger en svag (gode:
rode, finder: binder). Nu stammer ganske vist disse Navne fra
Fransk og beror paa dette Sprogs Kønsbøjning (grand Hankøn,
grande Hunkøn), men de er dog ikke blottede for symbolsk
Betydning. Der er virkelig mere mandlig Kraft i et Ord, som ender
med den stærkeste Stavelse, end i et, hvor Trykkets Toppunkt
efterfølges af en Nedgang. Engelsk og Jysk har sikkert vundet i
Kraft, men vel hist og her tabt i Ynde, ved at opgive de mange svage
e’er i Ordenes Slutninger. Hvis Engelsk ikke havde optaget saa
mange romanske Flerstavelsesord, vilde det i høj Grad have
nærmet sig til samme Sprogtilstand som vi finder i Kinesisk med dets
gennemførte Enstavethed. G. v. d. Gabelentz siger et Sted, at
man kan danne sig en Forestilling om det gamle kinesiske Sprogs
sammentrængte Kraft ved Luthers Regel til Prædikanten: „Geh
rasch ’nauf, thu’s Maul auf, hör bald auf.“. Men det samme Præg
har ikke faa engelske Sætninger. „First come first served“ er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
