Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Det engelske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Det engelske Sprog 24
vil ikke gerne give sig hen eller give sig til Pris ved at røbe sine
Følelser; hans Sprog bliver derfor mere tilbageholdent og kommer
til Tider ligefrem til at savne Varme og Ild. Men er denne Trang til at
være strengt sanddru, til hellere at sige for lidt end for meget,
ikke et langt mere mandligt end kvindeligt Karaktertræk?
De, der udtrykker deres Forkærlighed eller Ubehag i mange
stærk Ord, vil i Reglen ogsaa gøre udstrakt Brug af et andet
sprogligt Middel, nemlig voldsomme Toneovergange. Deres
Stemmer vil snart være højt oppe, snart dybt nede i Skalaen.
Overdreven Brug af stærke Tonespring findes i mange vilde Sprog; i
Europa findes de langt mere i Italiensk end i de nordlige Folks
Sprog. Inden for hvert enkelt Folk synes Kvinder altid mere
tilbøjelige dertil end Mænd. Men nu er det noget, som vel de fleste der
har været i England, har lagt Mærke til, at man der gennemgaaende
bevæger sig i smaa fine Toneovergange. Hvad der andre Steder
udtrykkes ved et pludseligt Spring flere Toner op, giver sig der
ofte Udslag i en næsten umærkelig lille Opglidning. Taine siger:
»Englænderne taler yderst sagte. Et italiensk Selskab, jeg
tilfældig kom i Kast med, forekom mig ligefrem øredøvende, saa vant
var jeg blevet til de engelske Stemmers beherskede Tone".
Paa andre Omraader finder vi tilsvarende Træk. Læg saaledes
Mærke til hvor faa Mindskeord (Diminutiver) Engelsk har i
Modsætning til f. Eks. Italiensk med dets -ino (ragazzino, fratellino, der
oprindelig er et dobbelt Mindskeord), -ina (donnina), -etto
(giovin-etto), -etto, -ello, -ella o. s. v., til Tysk med dets -chen og -lein,
især Sydtysk med dets stadige -le, eller til Hollandsk med dets
evindelige -je. Paa Hollandsk (og endnu mere paa Kaphollandsk)
er ethvert Barn et kindje, ethvert Træ et boompje, enhver Kop
Kaffe eller The en kopje, enhver Kanin en konijntje, enhver Pige
en meisje, enhver Fod en voetje, enhver Nøgle en sleuteltjt o. s. v.
Folk der uafladelig uden særlig Grund bruger den Slags Ord, vil
man uvilkaarlig betragte som barnlige, uskyldige Væsener med
udpræget Følelsesliv; særlig Forretningsdygtighed vil man næppe
tilskrive dem. Men Engelsk kender næsten ikke den Slags Kæleord.
Endelsen -let bruges ganske vist til at danne Mindskeord med;
men de har et helt andet Præg. De bruges især af Naturforskere
for at betegne visse smaa Organer og deslige paa en præcis og
kort Maade: budlet, bladelet, leaflet, fruitlet o. s. v. Ordene paa
-ie og -y svarer derimod til de andre Sprogs Kæleord (Billy, Dicky,
auntie, birdie o. s. v.), men de bruges næsten udelukkende i Bårne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
