Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Moritz v. Schwind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moritz v. Schtvind
31
selv saa sit Livs store Gerninger, skylder han sit Navns kære
Klang i Nutiden. Næst Rethels geniale Fresker i Aachens Raadhus
er Schwinds Wartburg-Bilieder ganske vist de bedste Frembringelser
af de tyske Romantikeres Monumentalmaleri. De har alt det, som
mangler Cornelius’ og hans Gruppes Monumentalbilleder i München,
Friskhed, Ynde, Humor, Hjertevarme. De vækker Stemninger, de
hvisker endog om en hemmelig Pagt med Egnen, midt i hvilken
Wartburg knejser paa sin Tinde. De er som talte ud af dette
.Tysklands Hjerte", det dunkle Thüringerwald med den sagnrige
Fortid og de tusindaarige Ege, i hvilke Stormen endnu faar
Sagnene til at synge. Men de har en Grundskavank deri, disse
Fresker, at de aldeles ikke er monumentale. Den store Maalestok
laa ikke for Schwinds ubeslutsomme og altid ubetydelige
akvarelagtige Farvegivning, den, han selv kaldte „en harmonisk
Sideordning af Farverne inden for den akcentuerede Kontur", og som
var en bleg Tillempning af det gamle Glasmaleris Kolorit. Den
store Maalestok laa heller ikke for hans Tegning, der var rigere
paa Sødme end paa Strenghed og Storhed. Og endelig skadede
det ham som Monumentalmaler, at han havde saa ypperlige Anlæg
som Genremaler. Hans Kvikhed, hans overstrømmende Rigdom
paa Indfald førte ham til Komplicerthed i Kompositionen,
Modsætningen til den Enkelhed, som er Monumentalmaleriets første
Fornødenbed.
Den Form, hvori hans store Illustrationsrækker foreligger,
tvinger desværre Tanken i Retning af hans ringe Held paa den
dekorative Malerkunsts Omraade. Billederne til Eventyret om Askepot
er tænkte og komponerede som Prydelser fra Gulv til Loft af en
stor Sal i Renæssance; Billederne til Eventyret om de syv Ravne
og den tro Søster er indrammede af en Række romanske Buer.
Friere formede, kun begrænsede af en arkitektonisk Liste foroven
og forneden, er de friseagtigt fortløbende Billeder til Eventyret om
den skønne Melusine, men ogsaa de er dog umiskendelig udførte
med en større Maalestok og en dekorativ Anvendelse for Øje. Som
de foreligger i Bogform, disse Illustrationsrækker, er de i deres
Væsen hverken Bogkunst eller Monumentalkunst. Flugten i den episke
Fortælling forudsætter deres Udfoldelse paa Mure og ikke paa en
Bogs Blade, og Tegnemaaden i dem er alligevel ikke en saadan,
at den kan tænkes at gøre Fyldest i det store. Trods alt, hvad
de rummer, disse Billeder, af Schwinds Aand og Vid, efterlader de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
