Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Moritz v. Schwind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moritz v. Schtvind
35
Fe gjort en særlig Feststund ud af denne Morgenstund, skyldes det
vel ogsaa delvis hende, men langt mere dog den anden
Hovedfigur i Billedet, den, som forestiller Schwind. Betagen af sine
Sansers Skønhedsindtryk tøver han et Øjeblik, idet han træder op i
Vognen, for at lytte til Lyden af det friske Vand. der risler fra den
gamle Brønd paa Torvet, for at indaande den dejlige friske
Bjergluft, for at inddrikke det yndige Syn af sin friske Brud, og saa
udtryksfuldt er denne hans dybe Nydelse af Nuet skildret saa at
sige alene ved hans Tøven paa Vogntrinet, at Beskueren
umiddelbart medoplever den. Man lytter med ham til Lyden af det friske
Vand; man indaander med ham den dejlige Morgen; man
inddrikker med ham Synet af hans skønne Brud; man beruses med
ham og for Ens svimle Sanser bliver det hele til et Eventyr og
hun til selve Morgenens Fe, der fra sin Karre har forvildet sig til
den gamle Karrosse paa Torvet.
Som Schwind nu her igennem sin egen Skikkelse har faaet
Beskueren til al medopleve hans Oplevelse, til at føie sig undret
og daaret, som han selv, af den eventyrligt lyksalige Stemning paa
dette Bytorvs Stenbro, saaledes har han i andre Billeder naaet
Virkninger af ganske lignende Art. Den pur unge Pige, der halvt
paaklædt har aabnet Vinduet i sit Jomfrubur for at hilse Solen
velkommen, idet den staar op over Bjergene i det Fjerne. —
Vandringsmanden, der oppe under den gamle Eg har sat sig til Hvile,
fortabt i Beskuelsen af det storladne Landskab for hans Fod, —
den fattige Kvinde, der med bøjet Hoved og foldede Hænder sidder
uden for Skovkapellet mellem de stille Graner, — Rytteren, der
kommer ridende op ad en Bakke, men vender sig tilbage for at
kaste et længselsfyldt Blik ned i den dejlige Dal mellem de blaa
Bjerge, — Eneboeren, der synker sammen under Trykket af den
knugende Ensomhed i Klippekløften, ja selv den rejsendes Heste,
som Eneboeren vil give at drikke, men som standser i deres
Forehavende, smittede af den tunge Stemning: alle er de mere end blot
Staffage. Naar saadanne Skikkelser er bedst i andre Kunstneres
Billeder, støtter de Stemningen Her bærer de den ikke blot, men
fremkalder den helt eller overvejende. Uden dem vilde
Stemningerne i nogle af disse Billeder slet ikke eksistere, i andre blive i
høj Grad reducerede. Det er i de allerfleste Tilfælde dem, der
lokker og drager Beskueren og suggestionerer hans Sanser saaledes,
at han tror sig i Skikkelsernes Sted, sødt eller smerteligt bevæget,
som de, af Naturen, fasttryllet af den, et Bytte for dens Stemninger,
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
