- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
45

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Moritz v. Schwind

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Moritz v. Schtvind 45

Dødskysset. Af Rækken „Den skenne Melusine".

glimijende pointerede Middelalder-Billed af de fem Musikanter, der
begiver sig op paa et Slot for at spille ved et Bryllup, — et Billed,
hvis egentlige Ophav aabenbart er den stakkels latterlige
Klarinetblæser, som slutter Optoget. Schwind har fra sine Omgivelser kendt
et saadant mislykket Geni, en saadan haabløs Drømmer, der falder
i Staver over et Intet som den Rose. en af de høje Damer oppe
paa Slottet tilfældig taber for hans Fod, og det er faldet hans
Fantasi lige saa let og naturligt at gøre en af Middelalderens
bedrøvelige Riddere ud af denne sølle Skikkelse, som det i andre Billeder
— „Der Falkensteiner-Ritt", „Der Pfalzgraf", „Rückkehr des Grafen
von Gleichen" — faldt ham let at omdigte en eller anden smuk
og mandig Skikkelse i sin Kreds til en rette Ridder uden Frygt
og Dadel.

Man forstaa vel, hvad en saadan Omdigtning vil sige. Talen
er her ikke om den almindelige Brug af Model. Talen er om en
Evne af den usædvanligste Sjældenhed i den modne Alder, Barnets
Evne til at danne sig sine Fantasibilleder af den Virkelighed, der
kommer inden for dets Horisont. Den Evne havde Schwind bevaret.
Hvad der for saa mange andre var en anstrengt Fantasileg, et
Forsøg — besværligt og næsten altid mislykket — paa at lade
Fantasien lege Barn, det var for ham en naturlig Funktion af
Fantasien, som ingen Møje kostede ham.

Der var kun én, han ikke omdigtede: ham selv. Sin Hustru
ophøjede han mangen Gang til en Fe eller Prinsesse eller anden
dejlig og dydig Kvinde i Sagnenes og Eventyrenes Verden; sine
Børn og sine Venner gav han i en let Forklædning Plads i samme;
sig selv holdt han derimod af at anbringe, mere som han gik og
stod, i en Krog af sine Kompositioner, hvorfra han synes at vaage
over, at alt lystrer hans Tryllestav. Og i langt de fleste Tilfælde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free