Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henri Nathansen: Tre Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Tre Breve
Plet, mens jeg skriver dig til. Men jeg har intet skrevet om den
Storm af Længsel, jeg har følt.
Lad mig blot have Lov til at sidde her en lille Stund endnu.
Natten er saa stille, og jeg lader mit Ansigt hvile i det Udtryk,
det har, naar ingen ser det. Jeg føler mig selv som en syg Fugl,
der lader Vingerne hænge.
Min elskede Ven — er Livet saadan for de fleste? Sidder
Menneskene, hver med sin Sorg, og ser ud i et tomt, tomt Rum,
mens Efteraaret falder saa smertelig tungt over Verden? Ruller
Skæbnen os alle, blinde og sanseløse som Kugler paa sit
Spillebræt, og giver os den Plads, hvor Kuglen falder? Min elskede,
min kæreste Ven — har jeg faaet den Lykke, Skæbnen havde
bestemt for mig — er alt forbi — min Lykke, mit Liv — Spillet —
Jeg vil ikke bedrøve dig, du kære. Jeg føler, som holdt jeg
min Haand fast om mit Hjerte for at holde det i Ro. Jeg vidste
jo ikke, hvad Livet var, da jeg traf dig. Jeg troede, at Livet var
Dag efter Dag, Aar efter Aar — den samme rolige Søndagsfred.
Jeg troede, at mit Sind var som en hvid Dug, ren og kølig og
festlig. Men jeg har set, at Livet er vildt og kort, og at mit Sind
er en Klud, revet og plettet af Vind og Vejr. Nej, nej — min kære,
min eneste Ven — det er dog ikke saadan, det er saa dumt, det,
der staar i Linierne ovenover, men jeg sletter det ikke ud, fordi
du godt véd, at det intet betyder. Livet er en Sommernat, Willy,
og ude over Haven staar Træerne og aander sagte. Og du kysser
mit Bryst og hvisker ved mit Hjerte, at du elsker mig ...
Nu vil jeg sige dig farvel, Willy, for jeg kan ikke rigtig se at
skrive mere. Glæd dig nu ved alt det skønne, der findes derude
i den store Verden. Har jeg givet dig nogen Glæde, saa har jeg
ikke levet forgæves. Jeg tænker paa dig af mit ganske Hjerte.
Mit Hjerte ... aa, Willy! Farvel.
Din
Ellen.
III
Kære Ellen __Amsterdam dm S. Oktobtr 1903.
Klangen af dit Navn fører mig til Danmark. Til en stille
Gade, hvor Solen skinner mellem Urtepotterne i Vinduet. Ude paa
Gaden larmer en enlig Vogn op gennem det hvide Solskin, der
staar stejlt og halsstarrigt Dagen igennem. Saa bliver det atter
stille, og Temaskinen kurrer i Spisestuen. Ude i Hønsegaarden
galer en storpralende Hane højt mod Solen. Danmark!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
