- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
70

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Menneskelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

Menneskelighed

alle de sociale Kampe, hele den religiøse og moralske Opløsning,
tværs over Højre og Venstre, Kristendom og Radikalisme — er det
eneste fornødne, — det er at kalde Folk ind til det inderste og
elementæreste i deres Liv, det som alle mødes i og som binder
alle sammen.

For ikke lang Tid siden var jeg — nu laver jeg lidt om paa
de virkelige Forhold, for at man ikke skal ulejlige sig med at
»genkende’ dem — var jeg til Stede ved Bisættelsen af en af vore
.offentlige Mænd". Jeg var med først til en lille privat
Højtidelighed i Hjemmet, da Liget førtes bort, og sidbn ved den offentlige
borgerlige Ligbrænding. Det var en Mand, der paa frisindet Side
havde taget Del i Dagens Kamp og været virksomt Medlem i
forskellige sociale Korporationer, men han var tillige et Familie- og
Gemytsmenneske, og nu var han uventet, midt i sin bedste
Mandsalder revet bort fra sin Kone, sine Bøm og sine Venner. Hos alle de
nærmeststaaende var der kun en dump, betuttet Bedrøvelse, en
sviende, næsten forbitret Smerte over det bratte Dødsfald, og var der
noget, som her skulde siges, og noget, som her skulde synges for
at optø vore haarde Mandfolkehjerter og løse de efterladtes Pine
op i lidt lindrende Graad, saa var det sikkert det kendte gamle om
»ingen kender Dagen, før Solen gaar ned", om »her mødes alle
Veje" og hvad ellers der gennem Aarhundreder har lydt til Trøst
og Eftertanke, hvor et Menneske er død. Men ulykkeligvis var man
jo moderne Mennesker og Samfundsborgere, og den døde og
Sorgen maatte udleveres til Partiet og Sagen. Og saa fik man da
hjemme i Dagligstuen en lille Tale af Formanden for
Vælgerforeningen i den afdødes Kreds, Deputationer fra Foreninger og
Foretagender, han havde været knyttet til, samt en Lejlighedssang af
en æret Partifælle. I større Format gentog derefter
Forestillingen sig ved Ligbrændingen, der artede sig som en stor
Demonstration; »Føreren" holdt et karakteriserende Foredrag over den
afdødes politiske Personlighed, Sange berømmede hans Begavelse
og lovede ham et Navn i Fædrelandshistorien, og mens alle
For-eningsfanerne vajede og det store, repræsentative Følge stod og
frøs, brændte Resterne af et levende Menneskeliv og Arneilden i
et lykkeligt Familiehjem til Aske paa den anstandsfuldeste Maade.

Eller lad mig genkalde en anden Erindring — igen lavet noget
om for ikke at „passe". Det var i en Studenterforening til en
Rusfest, hvor en overmaade anset Professor holdt Velkomsttalen til de
unge Studenter. Hvor man mindedes, da man selv var sluppen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free